Hvem eller hvad bestemmer i dit liv?
Hvornår har du sidst spurgt dig selv, hvad du vil? Altså hverken hvad du synes, du burde, eller hvad du lige har mest lyst til, men hvad du rent faktisk VIL? Jeg vil…?
For nylig gennemførte jeg en øvelse med en kunde, der handlede om at skabe balance mellem pligt og lyst. Han vidste i høj grad, hvad han burde gøre, hvad der blev forventet af ham, og hvad hans fornuft fortalte ham, at han skulle gøre. Gang på gang besluttede han sig for, at nu skulle han gøre sådan og sådan. Det gik meget godt i et par dage, men så røg han af sporet og fandt sig selv i gang med alle mulige overspringshandlinger, og slog sig selv i hovedet med sin dårlige samvittighed. Det var som en indre kamp imellem hans pligtopfyldende fornuft og en side af ham, der langt hellere ville lege og surfe rundt på nettet.
Mens han gennemførte øvelsen (med papirer på gulvet), gik det op for mig, at det jo er klassisk transaktionsanalyse eller freudiansk psykologi:
Pligten er den indre forælder (Over-jeg’et), der fortæller dig, hvad du skal og burde gøre. Fornuften, pålideligheden og ansvarligheden.
Lysten er det lille barn (Id’et), der meget hellere vil lege og have det sjovt. Spontaniteten, nydelsen og livsglæden.
Men når der ikke er et voksent jeg (Ego’et), som står på midten, balancerer og styrer vippen, så rutscher du fra den ene side til den anden, frem og tilbage i en evindelighed. Jeg’et kan bestemme, hvornår det er passende at du udfører din pligt, dit arbejde og det, der forventes af dig, men også hvornår det er ok, at du tager en pause, slapper af og hygger dig. Jeg’et kan skabe balance, stabilitet og ro.
Når pligten bestemmer for meget
Hvis din pligtfølelse vejer tungest på vippen, får din lyst ikke et ben til jorden. Så bliver livet én lang, sur pligt med dårlig samvittighed hver gang du tillader dig at holde en lille pause og gøre, hvad du spontant får lyst til. Livet kan blive kedeligt, gråt i gråt og alt for meget arbejde.
Andre kan opfatte dig som overansvarlig, seriøs, kedelig eller måske som en martyr, der altid klager over alt det, du skal, brokker dig over, hvor lidt andre gør, og aldrig har tid til at gøre noget sjovt.
Du er sikkert bange for at skuffe andre, ikke at leve op andres eller egne høje forventninger og krav.
Når lysten bestemmer for meget
Hvis din lyst – eller ulyst – vejer tungest på vippen, får din pligtfølelse ikke et ben til jorden. Så er dit liv bare uforpligtende fis og ballade, én lang badeferie, hvor du kun har fokus på at nyde livet mest muligt. Tanken om at gennemføre en længere uddannelse, få et fast arbejde, købe bolig eller stifte familie, med alt hvad det indebærer, vil sandsynligvis skræmme livet af dig, så du ihærdigt sørger for hverken at binde dig til noget eller knytte dig til nogen.
Andre kan opfatte dig som totalt uansvarlig, useriøs, upålidelig, alt for impulsiv eller ligefrem en doven og ugidelig livsnyder.
Du er sikkert bange for at gå glip af en mulighed for hygge, fornøjelse eller nydelse.
Har du et mål?
Hvis din vippe det meste af dit liv har vippet til enten den ene eller anden side, så kan du have meget svært ved at svare på, hvad du egentlig vil, eller hvad dit mål er. Du ved godt, hvad du burde, eller hvad du har mest lyst til, men du aner ikke, hvad du vil. For lige om lidt vil du måske noget andet. Så kommer du i tanke om noget, du synes, du burde gøre, eller du mister lyst til lige dét og får lyst til noget helt andet. Vippen er meget ustabil, og det gør det svært for dig at holde fast i en beslutning ret længe ad gangen.
Du mangler simpelthen viljestyrke. Evnen til at stå fast ved det, som DU vil.
Måske ved du slet ikke, hvad du vil. Eller hvem du egentlig er.
Hvis din pligtfølelse vejer tungest, vil du være tilbøjelig til at være styret af andres mål.
Hvis din lyst – eller ulyst – vejer tungest, vil du mangle mål at styre efter.
Men hvis du kan balancere imellem din pligt og lyst, så kan du også sætte dine egne mål. Og din viljestyrke gør, at du også med stor sandsynlighed kan nå dem.
Jeg vil (mål), så jeg beslutter mig for at (handling).
Prøv at udfylde ovenstående sætning med det mål, der kunne være attraktivt for dig. Og den handling, der er nødvendig for at nå målet.
Og du skal ikke fortvivle, hvis der ikke lige er noget, der kan være et åbenlyst mål med det samme. Det er helt ok, at du har brug for tid til at formulere det, sove på det, mærke efter, diskutere det med en ven eller din kæreste.
Pointen er, at du virkelig mener det og vil det.
Et eksempel
Da jeg startede i 1. g i sin tid, var jeg ualmindeligt pligtopfyldende. Jeg havde lært hjemmefra, at mine pligter altid var vigtigere, end hvad jeg selv havde lyst til. Først skulle jeg vaske op og skrælle kartofler til aftensmaden, så kunne jeg læse i en bog eller gøre noget sammen med en veninde. Jeg anede ikke, “hvad jeg ville være, når jeg blev stor” og derfor heller ikke, hvilken uddannelse jeg ville tage bagefter. Faktisk vidste jeg ikke, hvad jeg overhovedet skulle på gymnasiet. Det var bare konsekvensen af et højt gennemsnit i 9. klasse og et ikke-valg, for jeg kunne ikke se mig selv på handelsskolen, havde ikke brug for at gå i 10. klasse og var ikke gammel nok til at gå på HF. Men jeg havde ikke noget mål med gymnasiet.
På et tidspunkt hørte jeg en af mine venner – som tidligt droppede ud af 1. g – sige, at hvis han “skulle gennemføre gymnasiet, så skulle det være med et gennemsnit på mindst 9 (gammel skala)”. Et gennemsnit på 9, det var et konkret, udfordrende og realistisk mål. Haps! Det mål snuppede jeg! Og det gennemførte jeg. Fik et snit på 9,2. Som jeg så ikke anede, hvad jeg skulle bruge til. For jeg havde ikke noget mål for, hvad jeg skulle efter gymnasiet. Eller med mit liv i øvrigt.
Først langt senere i mit liv, efter flere tilfældige uddannelser og jobs, fandt jeg ud af at sætte mål for mig selv og bruge min egen vilje til at gennemføre det.
Har du også overtaget andres mål?
Har du været styret af din lyst/ulyst?
Eller ved du præcist, hvad DU vil?
Læs eventuelt også:
Burde du have gjort det bedre?
Forventer du (alt for) meget af dig selv?
Overvejer du at skifte job?
Vil du bruge dit potentiale?
Har du svært ved at gennemføre det lange seje træk?
Tør du følge dine drømme?
Hvorfor er det så svært for begavede at træffe beslutninger?
