+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk

Foto: Ann C. Schødt

Den sensitive, pessimistiske personlighed

I de snart ni år, jeg har arbejdet med personlig udvikling for de 10% bedst begavede og/eller særligt sensitive, har der været en overrepræsentation af begavede, sensitive pessimister.

I personlighedstesten bliver den høje IQ kombineret med:

  • Lav score på mental modstandskraft – der er næsten ikke noget filter, så alle indtryk går ind
  • Lav score på personlig bearbejdning – så det tager ekstra tid at bearbejde de mange indtryk
  • Lav score på optimisme – er kammet over i en grundlæggende pessimisme
  • Lav score på humørstabilitet – fordi der skal så lidt til, før humøret svinger over i den mørke ende
  • Lav score på mental energi – de mange bekymringer koster kalorier og dræner mentalt

Graderne varierer, men resultatet er det samme:

Der bruges megen energi på at reflektere og bearbejde indtryk.

Samlet bliver der trådt gevaldigt på bremsen, så selvom den begavede samtidig har et godt drive (høj score på tempo, dominans, vedholdenhed, visioner mv.), hæmmer ovenstående både professionelt og privat. Ofte er de tæt på udbrændthed, når de kommer hos mig, og over halvdelen har allerede været sygemeldt med stress eller depression.

Batterierne er flade, og hverdagen handler i høj grad om overlevelse.

NB! Boreout kan give mange af samme symptomer som stress, men forskellen er, at begavede, der ikke bliver udfordret tilstrækkeligt og meningsfuldt på jobbet, bliver demotiverede, sætter tempoet ned – og kommer bagud, fordi rutineopgaverne dræner for energi og virker uoverkommelige. Det synes at være et tabu at kede sig på jobbet, mens stress er meget mere udbredt og “legalt”.

 

Den begavede, sensitive pessimist kæmper!

Konsekvensen af at være skruet sådan sammen gør, at personen går i negativt selvsving. Dels hænger personen fast i fortidens dårlige oplevelser, som bliver vendt, drejet og analyseret til ukendelighed. Dels bruger han/hun utroligt mange mentale ressourcer på at forberede sig på ting, der skal ske i fremtiden.

Personen fylder nutiden med grublerier over fortiden og bekymringer for fremtiden.
At tage tingene som de kommer er fuldstændig utænkeligt!

Alt for ofte har den begavede, sensitive person tidligt erfaret, at det er hårdt at være så modtagelig. At følelser er forbundet med smerte. Nogle gange meget stor smerte. Og ensomhed.

Den høje IQ har gjort, at de allerede som børn har forsøgt at forstå det, de oplevede. Skabe mening. Se en logik i det. Så de kunne handle efter det og beskytte sig selv.

En typisk reaktion på den overbelastning, de har været ude for, er enkel:

De kapper forbindelsen mellem hovedet og kroppen.
De forsøger at tænke deres følelser.
Og det bliver derefter.

Når du ikke længere er naturligt i kontakt med dine følelser, kan de heller ikke advare eller beskytte dig.

Du kan ikke mærke, når andre overskrider dine grænser.
Du reagerer ikke i situationen, men forsinket eller slet ikke.
I stedet spekulerer du helt vanvittigt over, hvad du skulle have sagt eller gjort.

Læs også: Begavet tænketype, sensitiv og uden grænser

 

De tunge tilfælde: Impostor-ramte pessimister

Jo højere IQ’en er, jo lavere scores på ovenstående personlighedstræk og jo ældre personen er, desto sværere er det at skabe varige forandringer. Fordi den begavede, sensitive pessimist har samlet sig hobevis af dårlige erfaringer og negative oplevelser helt tilbage fra opvæksten og skoletiden, der gør, at han/hun er tilbøjelig til at gentage de uhensigtsmæssige tanke- og handlingsmønstre ud fra den logiske devise:

Det, der hjalp mig dengang, bliver jeg jeg nødt til at gøre igen.

Det går alligevel galt, så nu kan jeg i det mindste forberede mig på det.

Hvis jeg begynder at gøre noget andet, ved jeg ikke, hvad der sker, og så går det sikkert endnu mere galt!

En del af dem har i årenes løb været i hænderne på dygtige psykologer og terapeuter, der har lyttet, støttet og skubbet på, for at de skulle ændre deres tanker og gøre noget nyt. Uden synderlig effekt.

Specielt de meget impostor-ramte kan være fortvivlede, fordi de hænger fast i små fejl og ikke kan få øje på det, der gik godt. Impostor-fænomenet er et særligt mindreværdskompleks, der især rammer de mest intelligente og forstærkes af sensitiviteten. Komplekser er ubevidste og fungerer ligesom en virus eller malware, der har installeret sig selv i hjernen, så impostor-komplekset modarbejder og hæmmer personen indefra.

Hvis psykologen eller terapeuten ikke har et tilstrækkeligt dybdegående kendskab til kompleksets egenart, kan der være en tendens til at give velmenende råd – der ikke giver mening og/eller ingen effekt har. Og så bliver pessimisten endnu engang bekræftet i, at der ikke er noget der virker. At der ikke er nogen, der kan hjælpe.

NB. Dem, der benævner det impostor syndrome, har primært deres viden fra internettet og har sandsynligvis ikke sat sig ind i dr. Pauline Clances forskning. Hun lægger nemlig vægt på, at det ikke er et syndrom eller en diagnose.

 

Kan du gøre noget ved det?

Ja, det kan du. Men det kræver en stor og vedholdende indsats af dig at ændre den negative mentale motorvej i hjernen til en ny, lille sti, der fører et andet og mere positivt sted hen.
Til gengæld er du ikke alene.
Der er mange andre end dig, der har det sådan. Og som har fået hjælp til at ændre det.

Der er 4 trin til at ændre det – modellen ovenfor – og der er 4 elementer, vi skal arbejde med, for at det lykkes:

  1. Din personlighed – justere på de mest uhensigtsmæssige træk og tankemønstre
  2. Dine relationer – forstå og ændre de vigtigste relationer, så du får det bedre sammen med andre
  3. Dine handlinger – gennemføre andre handlinger, så du kan følge den nye, positive vej
  4. Din frygt – forstå din frygt og give dig mod til at tro på en bedre fremtid.

Og jeg ved godt, at lige nu kan det virke uoverskueligt. Det er derfor, jeg faciliterer udviklingsforløbet, hvor du får støtte hele vejen gennem de 4 trin. Så glem det. For nu.

Det første, du kan gøre, er at kontakte mig. Så vi kan tage en indledende snak om det.
Og så tager vi det derfra. I dit tempo.

Læs også:
4 grunde til, at impostor-fænomenet ikke bare går over
Hvorfor er begavede mere bange for skuffelser?

Discover more from Belastende Begavet

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading