Hvis dit barn er retarderet eller tydeligvis ligger i den lave ende af klassen, så skal det nok få hjælp. En fast tilknyttet støtteperson og – før folkeskolereformen hvor alle skulle inkluderes – desuden specialundervisning. Men hvis dit barn ligger i den høje ende intelligensmæssigt og keder sig, fordi det ikke bliver udfordret, så skal det holde op med at snakke med sidekammeraten og være urolig i timerne. Ingen hjælp at hente. Begge børn ligger uden for normalområdet og har derfor anderledes behov end flertallet af børnene i klassen. Ingen af de to børn kan gøre for, at de ikke er som de fleste. De er, som de er.
Intelligens er et tabu
At nogen er bedre begavede end flertallet, at de er højt begavede – det taler vi ikke om.
Det begavede barn kan tilmed af læreren blive mødt af uforstående fordomme:
“Hvis du er så klog, hvorfor kan du så ikke opføre dig ordentligt?!” (Lærerens besked til drengen efter at have set resultatet af intelligenstesten.)
“Tak, professor, nu må du godt tie stille – vi andre skal også være med!” (Når det ikke lykkedes drengen at tøjle sin spørgelyst og tie stille, blev han smidt uden for.)
Eller beskeden i børnehaven til forældrene kan lyde:
“Der er altså et eller andet med jeres barn, men han fejler ikke det der Mensa.” (Barnet viste sig at være højt begavet.)
“Nu skal I jo ikke pace ham – så kommer han jo bare til at kede sig i skolen.” (Mange pædagoger tror stadig, at det er forældrenes ambitioner, der gør barnet højt begavet.)
Barnet er anderledes og har anderledes behov. Længere er den ikke.
Jeg orker slet ikke at tænke på, hvilke konsekvenser heldagsskolen har for de begavede børn! Når de skal tvinges ind i en firkantet kasse hele dagen og til at være sammen med jævnaldrende, de har meget lidt til fælles med. Når de hellere vil gå til rollespil, læse samtlige naturvidenskabelige bøger på biblioteket, spille skak eller Skype med deres ligesindede venner, mens de spiller computerspil.
Mon de kommer til at føle sig forstået og inkluderet?
Går potentialet til spilde?
Spørgsmålet er, om det, der foregår i børneinstitutioner og folkeskolen, også fortsætter på arbejdspladserne, eller om arbejdsgiverne og lederne forstår at se og udnytte de begavedes store potentiale – en høj IQ er nemlig et potentiale. Om potentialet bliver omsat til handling og kompetencer afhænger i høj grad af, om de begavede tidligt i livet har fået indøvet en god arbejdsdisciplin, og om de får de rette rammer at udfolde potentialet i.
Her er nogle spørgsmål til refleksion:
- Hvordan bliver dit barn mødt og udfordret?
- Bliver dit barn mobbet, fordi det er anderledes?
- Hvordan reagerer og handler pædagoger og lærere, når et barn gang på gang beder om nye opgaver, søger flere udfordringer eller udvikler sig anderledes end de jævnaldrende?
- Bliver begavede børns behov forstået og mødt? Eller bliver de stemplet som irriterende og urolige? Forsøger man at finde en diagnose, der kan forklare deres anderledes adfærd?
- Bliver der talt åbent om, at nogle børn har et større potentiale, og de derfor har brug for flere eller mere komplekse udfordringer?
- Er bedre begavelse stadig et tabu i dagens Danmark?
Læs evt. også:
- Belastende begavet – tilhører du en tabuiseret minoritet?
- Personlig udvikling – hviler du i dig selv? – tips/øvelse til personlig udvikling for begavede
- Belastende begavet – føler du dig anderledes?
- Belastende begavet – føler du dig ensom?
- Belastende begavet – forstår de ikke, hvad du siger?
Dele af indlægget er tidligere udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten.
