Foto: Ann C. Schødt
Hvorfor kan det være belastende at være begavet?
Har du været inde i min hjerne?!
Det har jeg selvfølgelig ikke. Jeg har har bare brugt mine hundredvis af samtaler med de bedst begavede, kombineret med fantasi og empati til at skrive de her blogindlæg. Som tak for mange års inspiration giver jeg her et kig ind i min egen hjerne. 😉
Forleden nat vågnede jeg ved 3-tiden og lå og spekulerede. I en time. Faktisk mere. Så stod jeg op, hentede min dagbog og skrev i den. Klokken 4.09. Fordi jeg med et havde forstået en større sammenhæng, der fik en hel stribe brikker til at falde på plads: Det var simpelthen min hjerne, som havde revet mig rundt i manegen. I en relation, der burde være supersimpel, havde den grebet fat i alt, hvad den havde hørt og forsøgt at forstå, hvad der lå bag. Og så var det blevet ret kompliceret…
Det belastende ved at være ekstra begavet er nemlig, at man ikke selv kan styre tankerne eller hvor, de fører hen. Hjernen arbejder 24/7. Både når man er bevidst og vågen, og når man er ubevidst og sover. Det gør det svært at falde i søvn, og man kan vågne midt om natten.
“Undskyld, min hjerne vil forstå og forklare!”
Det kan af og til være belastende at være begavet med en hjerne, der vil forstå og forklare. Det naturvidenskabelige er et konstruktivt sted for den at slå sig løs. Der er ting, der kan måles, vejes, undersøges, afprøves og eksperimenteres med.
“Så må der være en lav temperatur i dit køleskab,” siger du.
Ja, det er der nok. Det havde faktisk undret mig, at mælken blev sur. Jeg lægger et termometer ind i køleskabet. Skruer ned fra 5 til 2. Temperaturen stiger til 10 grader. Skruer op på 5 igen. Temperatur falder til 8 grader. Skruer helt op på 7. Temperaturen lander på 5 grader, og vanddråberne fryser til is på bagvæggen. Okay, det er sådan, det hænger sammen. Ikke ligefrem logisk, at temperaturen falder, når man skruer op.
Dén kommentar var brugbar. Andre ting forstår jeg ikke, hvorfor du siger til mig…
“Undskyld, min hjerne vil fixe og løse problemer!”
Det kan til tider være belastende at være begavet med en hjerne, der vil fixe og løse problemer. Det praktiske og tekniske kan være et konstruktivt sted at slippe det løs. Det er konkret, kan undersøges, afprøves og fixes.
“Der er lavt tryk på vandet!” siger du.
Nej, det er bare vandspareren, der er kalket til. Jeg skruer brusehovedet af, tager vandspareren ud, skyller, gnubber på det lille filter, puster de sidste kalkrester ud, samler det hele igen. Fixet. Skille ad, rense, samle igen. Det gjorde jeg også, da opvaskemaskinen ikke virkede. Hvor svært kan det være?
Så tak for den påmindelse. Problem løst. Tjek. Til gengæld er der andet, du siger, den ikke kan fixe…
“Undskyld, min hjerne husker og tænker over, hvad du siger!”
Det kan tit være belastende at være begavet med en hjerne, der husker og tænker over alt, hvad andre siger. Undervisningssituationer er et konstruktivt sted for den at slå sig løs. Her kan den indsamle data, informationer og viden, analysere og bearbejde det hele, så det omdannes til konklusioner og læring.
“De kvinder, der skriver, de ikke er til one night stands, forstår ingenting! De kender ikke deres markedsværdi, eller også er de dårlig sex!” siger du. “Det er som at sige, man ikke vil gå til fodbold, hvis man kun scorer ét mål!”
Det har jeg aldrig overvejet, så min hjerne går straks i gang. Bearbejder data, erfaringer, vurderer og konkluderer. Aha. Glad og lidt stolt over at have løst opgaven, deler jeg mit resultat med dig. Men det tager du mig meget ilde op!
Hvorfor skulle jeg så vide det, når du ikke vil vide, hvad jeg når frem til?!
“Undskyld, min hjerne vil undgå problemer!”
Det kan ind imellem være belastende at være begavet med en hjerne, der vil undgå problemer. Livet og relationerne kan være et konstruktivt sted at slippe den løs. Så den kan læse situationer, lære af fejl og blive klogere af erfaringer. Både egne og andres. Det giver i høj grad sig selv.
“Der er så mange søde kvinder på Østerbro. Jeg bliver forelsket hver dag!” siger du, og fortæller om en 30-årig i korte tights og lille top.
Nå da, tænker jeg, men siger ingenting. Jeg kender så rigeligt med eksempler på mænd, der forelsker sig i meget yngre kvinder. Erfaringsmæssigt: Kvinder i 30’erne vil flytte sammen, giftes og have børn. Har de et barn, vil de have et mere. Det er rent hormonelt. Jeg har selv været der og fået de to, jeg skulle have. Men du har ingen børn, så jeg tænker, du sagtens kan nå det. Du har endda god tid. Jeg har faktisk halvsøskende på 5 og 7. Men det holder jeg klogeligt for mig selv.
Derfor kan jeg heller ikke følge, hvorfor du deler det med mig..?!
“Undskyld, min hjerne hører gentagelser og ser mønstre!”
Det kan nogle gange være belastende at være begavet med en hjerne, der hører gentagelser og ser mønstre. Psykologien kan være et godt sted at slippe den løs. Det bruger jeg i høj grad i mit virke. Lytter koncentreret, noterer mig gentagelser af bestemte ord, observerer kropssprog, lægger mærke til reaktioner og projektioner, samler brikkerne til billedet af personens helhed og kompleksitet.
Hele to gange under relativt få møder, har du talt om eks-kærester. Selvom vi er fuldstændigt enige om, at det er no go for os.
Tidligere har du straks set spøgelser og reageret meget defensivt, så jeg er holdt op med at bruge ordet. Da jeg til sidst alligevel gør det, er det blot for at markere, hvor jeg ikke vil hen. Med nogen. Det tror du ikke på! Og så er det, jeg formaster mig til at gøre dig opmærksom på dine egne fortalelser. Wow, en reaktion!
Derfor er jeg ikke i tvivl om grunden til din projektion: Du savner at have en kæreste.
Held og lykke med det. 🙂
