Intelligenstesten People Test Logik
Intelligent på forskellige måder
Siden jeg i februar 2012 begyndte at arbejde med personlig udvikling for de 10 % bedst begavede, har jeg taget udgangspunkt i en autoriseret intelligenstest, People Test Logik, der måler intelligenskvotienten og intelligensen på 8 parametre.
Da PTL primært måler den logiske intelligens, valgte jeg helt fra starten at supplere med en selv-evaluering af Howard Gardners syv intelligenser for at få indblik i personens potentiale:
- Den sproglige
- Den logisk-matematiske
- Den visuelt-rumlige
- Den musiske
- Den kropsligt-kinæstetiske
- Den inter-personlige
- Den intra-personlige
Med forbehold for 1) at det netop ikke er en reel test, men kun viser personens præferencer og 2) at de sidste to “intelligenser” kun er svagt korreleret med generel intelligens (g). Derimod kan der være sammenhæng med personlighedstræk som udadvendthed, åbenhed, nysgerrighed og lignende, som måles i en personlighedstest (jf. cand.psych. Nikolaj Lunøe, “Intelligens”, 2011).
Sammenfald mellem IQ-test og de syv intelligenser
Af de mindst 174 personer, jeg dags dato har intelligenstestet professionelt, har de 134 af dem også selv-evalueret de syv intelligens i forbindelse med opstart af udviklingsforløbet.
Her ser jeg typisk følgende sammenfald:
- Høj score på sproglig evne (PTL) og høj evaluering af sproglig intelligens
- Høj score på matematisk sans og høj evaluering af logisk-matematisk intelligens
MEN langt fra altid!
Jeg oplever hyppigt, at personer har evalueret intelligensen lavt, men alligevel scorer ligesom eller over gennemsnittet af normgruppen (af ledere og funktionærer i alderen 20-60 år) i intelligenstesten – til stor overraskelse for dem selv.
Det kan der grundlæggende være to forklaringer på:
- De har de sproglige og/eller matematiske færdigheder, men de har ikke selv en oplevelse af at være god til det – altså manglende realistisk selvopfattelse eller lav selvtillid på det område
- De har færdighederne, men lysten mangler, og derfor giver det dem hverken glæde eller energi at bruge dem.
Generelt høje selv-evalueringer i de syv intelligenser afspejles næsten altid i en høj IQ, men også her er der undtagelser.
Når selv-evalueringerne er høje, men IQ’en gennemsnitlig kan det hænge sammen med stress, der går kraftigt ud over de kognitive evner, lav selvtillid (eventuelt pga. dårlige oplevelser i skoletiden) eller blokeringer i forhold til at løse opgaver under tidspres.
Når selv-evalueringerne er lave, men IQ’en over gennemsnittet, kan det hænge sammen med lav selvtillid og en meget selvkritisk indstilling.
De(n) “rigtige” måde(r) at være intelligent
I forhold til gennemførelse af en videregående uddannelse synes der er være en klar sammenhæng til:
- En score over gennemsnittet på matematisk sans og logisk-matematisk intelligens
- En score over gennemsnittet på sproglig evne og sproglig intelligens
Hvilket er meget naturligt i betragtning af, at matematik og dansk, senere engelsk og andre sprog, prioriteres højt fra 1. klasse og hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Elever skal kunne regne, tænke logisk og kunne formulere sig, og jo bedre de er til det, desto bedre klarer de sig også bogligt. (Intelligenstesten på billedet er fra en person, der har fået høje karakterer både i folkeskolen, på gymnasiet og videregående uddannelser.)
Hvis man ser på, hvilke uddannelser der 10 år efter giver højest løn, er hele 7 ud af 10 uddannelser direkte relateret til den matematisk-logiske intelligens.
Det tyder altså på, at elever med matematiske evner klarer sig bedre – både i uddannelsessystemet, økonomisk og på arbejdsmarkedet bagefter, så man fristes til at konkludere, at den matematisk-logiske intelligent er den mest rigtige.
Den sproglige intelligens som kan give adgang til humaniora kommer længere nede, når det angår lønnen.
De “forkerte” måder at være intelligent
Hvis en elev derimod har andre begavelser end de matematiske og sproglige, eksempelvis de visuelle og kropsligt-kinæstetiske intelligenser, kan skoletiden nemt byde på nederlag.
Hvad nytter det, at du er supergod til at tegne eller bruge din krop i frikvartererne og gymnastisktimerne, hvis du kommer ud af folkeskolen med dårlige karakterer i matematik og sprogfag? Hvor stor er sandsynligheden så for, at du gennemfører en ungdomsuddannelse og kommer videre i uddannelsessystemet med de kort på hånden?
Hvis du er meget visuelt-rumligt intelligent, kan du uddanne dig til grafiker, designer, arkitekt og lignende, men det er stadig en klar fordel at have gode matematiske og sproglige evner, hvis du skal klare dig økonomisk og markedsføre dig selv som selvstændig (hvad mange af dem bliver).
Blandt dem, jeg har testet, er der nogle, som ligger højt på visuel-rumlig og kropslig-kinæstetisk intelligens (og lavere sprogligt og matematisk), der virkelig har kæmpet med uddannelsessystemet. Som voksne kan de stå uden job og kun have gennemført folkeskolen eller handelsskolen plus nogle faglige kurser, men de mangler de blå stempler, der gør, at de ikke bare bliver sorteret fra til fordel for yngre og mere veluddannede ansøgere, når jobbene skal besættes.
Den “neutrale” måde at være intelligent
Den musiske intelligens synes at være neutral for så vidt, at den er nem at høre, vurdere og anerkende. Hvis du har et musikalsk talent, kan du både dyrke det i din fritid, tage den musiske linje på gymnasiet og søge ind på musikkonservatoriet. Nu er musikalske talenter ovenikøbet blevet et centralt element i underholdningsprogrammer som X-faktor og Voice.
Til gengæld er konkurrencen blandt de klassiske musikere sindsygt hård, fordi der er så få stillinger i symfoniorkestre her i landet, så flere må opgive drømmen og tage andre uddannelser for at kunne forsørge sig selv. Eller undervise, og det har af en eller anden grund lavere status i den musikalske verden.
Intelligenser og arbejdsløshed
De seneste mange år har der været øget politisk fokus på at unge partout skal gennemføre en gymnasial og derefter en kort eller helst lang videregående uddannelse. Altså igen en prioritering af den matematiske og sproglige intelligens.
Ledigheden taler imidlertid et andet sprog end politikerne, idet arbejdsløsheden rammer de nyuddannede meget forskelligt.
Den største ledighed findes blandt:
- Humanistiske kandidatuddannelser som sprog og kunst – 26,5 % – dvs. sproglig og visuel intelligens
- Naturvidenskab samt Informations- og Kommunikationsteknolog som biologi og kommunikation – 21,5 % – formodentligt sproglig og kropsligt-kinæstetisk intelligens
- Grafiske erhvervsuddannelser som web og media – 21,4 % – visuel-rumlig intelligens
- De byggetekniske kandidatuddannelser som civilingeniør og arkitekt – 20,2 % – antageligt kropslig-kinæstetisk og visuel-rumlig kombineret med den matematiske intelligens
- De korte og mellemlange uddannelser indenfor samfund og økonomi som akademiøkonomer og journalister – 19,8 % – formodentlig sproglig og matematisk intelligens, men mindre bogligt stærk
Den laveste ledighed findes derimod blandt:
- Erhvervsuddannelser indenfor teknik som mekanikere og VVS’ere – 4,3 % – klart den kropslige-kinæstetiske intelligens
- Erhvervsuddannelser indenfor byggeteknik som malere og tømrer – 5,2 % – kropslig-kinæstetisk kombineret med den visuelt-rumlige intelligens
- Lange videregående uddannelser indenfor sundhed som læger, tandlæger og inden for folkesundhedsvidenskab – 6,2 % – formodentlig den kropslige-kinæstetiske kombineret med en høj IQ på andre områder
- Erhvervsuddannelser indenfor transport, jordbrug og service som kokke og frisører – 6,9 % – igen den kropslige-kinæstetiske intelligens sandsynligvis kombineret med den visuelt-rumlige
- Erhvervsuddannelser indenfor samfund og økonomi eksempelvis konturuddannede – 9,9 % – sandsynligvis en mere gennemsnitlig score på de forskellige intelligenser.
Kropslig-kinæstetisk intelligens er undervurderet!
På den baggrund er der især to ting, jeg finder påfaldende:
For det første er arbejdsmarkedet styret af udbud og efterspørgsel, og her har det politiske fokus på mere og længere uddannelse skabt et overudbud af nyuddannede inden for områder, som arbejdsmarkedet tilsyneladende ikke efterspørger eller kan afsætte. Noget er jo helt skævt, når hver 4. eller 5. uddannes til ledighed.
For det andet er det tydeligt, at den kropslig-kinæstetiske intelligens er en forudsætning for 4 ud af de 5 erhverv med lavest arbejdsløshed, men den intelligens er åbenbart undervurderet i uddannelsessystemet, hvor det synes at være finere eller mere rigtigt at være god med sit hoved, end at være god med sine hænder og sin krop. Hvis det fortsætter, vil der ikke være nogen til at reparere vores biler og wc-er, når de bryder sammen.
Hermed min opfordring til at tænke mere bredt både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, så de andre intelligenser også bliver stimuleret og udviklet. Vi har og får brug for dem!
Læs også:
