Foto: Ann C. Schødt
Hvordan kan du vide, om du har truffet de rigtige valg?
Det korte svar: Det kan du ikke.
Det uddybende svar: Det må du finde ud af. Men hvis du er som de fleste af dem, der har konsulteret mig siden 2012, så ved du grundlæggende ikke hvad, der er det rigtige for dig. Fordi ikke er i kontakt med dig selv, dine følelser eller din krop.
Måske er du en af dem med høj IQ, som samtidig savner et filter til at sortere i dine mange indtryk. Derfor er der stor sandsynlighed for, at du på et tidligt tidspunkt i dit liv har haft en meget dårlig/traumatisk oplevelse, som har fået dig til at kappe forbindelsen mellem din skarpe hjerne og dine besværlige, letpåvirkelige følelser.
Du er blevet et hoved med et appendiks.
Dermed har du udviklet en effektiv strategi til at overleve og komme igennem det ubehagelige. Men nu – som voksen – er den strategi ikke længere hensigtsmæssig. For du kan ikke mærke, hvad der er godt og rigtigt for dig. Du kan i det hele taget ikke mærke dig selv, dine grundlæggende behov eller dybere følelser.
Det er faktisk noget bras, for at sige det ligeud. For det gør det ualmindeligt svært for dig at navigere i dit liv og træffe gode, sunde valg.
Dit oprindelige valg var en overlevelsesstrategi
En gang for mange år siden traf du et valg. Du prøvede dig måske frem. Indtil du havde udviklet en strategi til at beskytte dig imod ubehaget.
Eksempler på overlevelsesstrategier:
- Kontrolstrategi – du har ingen tillid til andre, så du er nødt til at have tænkt på alt og styr på alt
- Hensynsstrategi – du skal hele tiden sørge for at andre glade, da deres vrede er uudholdelig for dig
- Ansvarsstrategi – den/de voksne i dit liv kunne ikke tage ansvar for dig, så du måtte tidligt bære hele/det meste af ansvaret for jer
- Forsigtighedsstrategi – du forbereder dig på alle tænkelige scenarier og undgår så vidt overhovedet muligt at tage chancer eller løbe selv de mindste risici
- Isolationsstrategi – du kunne ikke stole på andre, så du blev nødt til at trække dig ind i dig selv
- Flugtstrategi – du valgte at flygte, og det gør du stadig, når noget bliver for ubehageligt, svært eller uoverskueligt (flugten kan være både fysisk, mental eller via et misbrug)
- Kampstrategi – du er konstant i en form for konflikt med nogen, fordi du ikke føler sig forstået eller rummet, så du skal hele tiden kæmpe for din ret til at være der, dine meninger og hele din eksistens.
Strategien var både god og nødvendig. Dengang. Men helt ærlig – er du ikke ved at være træt af den?
Så er du måske klar til at arbejde med din personlige udvikling og komme videre. Altså mærke dig selv og træffe de valg, der er gode og rigtige for dig.
Først når du er virkelig, virkelig træt af alle de problemer og den uendelige mængde bøvl, dit handlingsmønster giver dig, er du klar til at slippe din overlevelsesstrategi og begynde at arbejde med dig selv. Det kræver nemlig en helhjertet indsats fra din side. Til den tid kan du kontakte mig – så finder vi ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig til en nemmere måde at træffe valg og leve i overensstemmelse med dem. Hvordan du kan ændre din strategi, så den bliver mere hensigtsmæssig i dit liv nu.
Hvordan ved du, om du har truffet det forkerte valg?
At et valg er det rigtige… det passer faktisk ikke. Ude i virkeligheden er det jo aldrig enten eller, aldrig 100 % rigtigt eller 100 % forkert. Det er tit mere komplekst, og der er grader af rigtige eller forkerte valg.
Her er nogle indikatorer på, at du har truffet/er på vej til at træffe et forkert valg – eller rettere, et valg der ikke er godt for dig:
- Du katapulteres ud i et univers af uendelige spekulationer!
- Du bliver anspændt i kroppen, især skuldre og nakke som er tæt på dit overaktive hoved
- Du får svært ved at falde i søvn eller vågner midt om natten
- Dit humør bliver dårligt, du er irritabel, kortluntet og opfarende
- Du går hurtigt i defensiven, argumenterer og diskuterer
- Du lader din – måske ubevidste – mistrivsel og utilfredshed gå ud over andre
- Du er træt og energiforladt, har bare lyst til at trække dynen op over hovedet og sove
- Du kan ikke finde glæde eller mening ved noget
- Du bliver ked af det, når du tænker på din mulige fremtid.
Hvad kendetegner dine bedste valg?
Er du i tvivl, er du ikke i tvivl.
Det lærte jeg ifm. rekruttering. Og ja, tvivl kan være en god indikation på, at man skal tænke sig godt om, før man takker ja til et givent job. Men i praksis i dit privatliv… det er noget helt andet.
Prøv at tænke tilbage på dine absolut bedste valg i livet. F.eks. dit valg af partner, at få børn eller netop ikke få det. Hvad var dine valg baseret på?
Føletyper træffer beslutninger baseret på sympati/antipati eller deres umiddelbare ‘mavefornemmelse’. Det går hurtigt, og nogle gange kan de være forudindtagede eller skifte mening lige så hurtigt.
Tænketyper træffer objektive, rationelle beslutninger baseret på argumenter, afvejning af fordele/ulemper og relevante kriterier. Det tager tid, og nogle gange er toget for længst kørt, når de har besluttet sig for, at de godt vil med.
Rigtige valg føles rigtige.
For min egen part er det ‘kærlighed ved første blik’. Både i valg af partner, kæledyr, møbler og bolig. Jeg ved det fra første møde eller foto. Der er bare noget. Dette noget, kan jeg ikke nødvendigvis sætte ord på eller forklare. Men enten er det der, eller også er det ikke. Og så kan jeg efterfølgende forholde mig nøgternt til de praktiske og økonomiske forhold.
Mine gode valg er en fortsat kilde til glæde.
Det rigtige valg kan altså godt være en ‘no-brainer’. Et valg du ikke behøver at spekulere over.
Det må gerne være indlysende og nemt.
Med en høj IQ, synes du sikkert, det lyder helt skævt. Men prøv det. I forhold til dit privatliv.
Du kan uden tvivl bruge din mentale kapacitet på noget meget bedre og mere nyttigt end evindelige spekulationer. 😉
Bedste hilsner
Ann C
P.S. Andre kan i øvrigt være uforstående over for dine valg – og det gør det ikke ligefrem lettere for dig. Men det er jo ikke dem, der skal leve dit liv.
