Impostor og selvopfattelse – du ser slet ikke det, andre ser
Et grundlæggende træk i impostor-fænomenet er, at du slet ikke har den samme opfattelse af dig selv og dine evner, som andre har. De andre ser en kompetent, dygtig og intelligent person, som de roser og anerkender. Selv ser du kun dine talrige fejl, din stærkt begrænsede viden og dine mangelfulde kompetencer. Ligesom du er forvisset om, at de er helt galt på den, når de mener, du er intelligent. Du er sikker på at en IQ-test vil bevise en gang for alle, at du er almindeligt begavet eller ligefrem dum. Så den tør du naturligvis ikke tage.
Men hvorfor er der så stor uoverensstemmelse mellem andres opfattelse af dig og din egen?
Det har forskerne faktisk nogle bud på, og dette indlæg er baseret på Joe Langford og Pauline Rose Clances artikel “The Impostor Phenomenon: Recent research findings regarding dynamics, personality and family patterns and their implications for treatment”, Psychoterapy 1993.
Impostor – det ligger i din personlighed og dit køn
To forskere – Prince (1989) og Beard (1990) – har undersøgt sammenhængen mellem 22 personlighedstræk i PRF og det at være ramt af impostor-fænomenet. De fandt begge en positiv korrelation til en høj grad af forsvar, som indikerer mistillid og en selvbeskyttende holdning. Herunder viste det sig hos kvinderne i studiet, at de ikke kunne involvere sig i leg, fornøjelser eller nyde samarbejdet med andre.
Forskerne fandt også forskellige personlighedstræk hos impostor-ramte mænd og kvinder:
Kvindelige impostor-ramte var meget lidt impulsive – tværtimod var de forsigtige og tog helst ingen chancer.
Mandlige impostor-ramte var derimod meget impulsive med en stærk hang til at tage chancer, mens de derimod ikke havde behov for orden.
Når der var disse forskelle mellem de to køn, spekulerede Beard over, om det havde at gøre med deres værdisystem – om kvinders forsigtighed forhindrede, at de risikerede at miste vigtige relationer. Mænd derimod tog chancer for at kunne bevise deres værd gennem præstationer.
Den samlede forskning (Beard, Prince, Langford & Clance 1993) viste et mere komplet billede af de impostor-ramte: De led ikke generelt af lavt selvværd (low self-esteem), men de var klart motiverede af at gøre et godt indtryk på andre (‘look smart’). Især af at præstere noget, andre positivt ville bemærke.
Impostor-ramte og det ‘falske selv’
I forbindelse med sin forskning i impostor-ramte og familiemønstre fandt Bussotti (1990), at børn med impostor-følelser i høj grad havde behov for at behage (please) de andre i familien. Hun foreslog, at den manglende emotionelle støtte og individuelle udvikling af barnet kunne hænge sammen med barnets forældre-identifikation og nødvendigheden af at udvikle et ‘falsk selv’ for at blive bekræftet. Langfords forskning (1990) viser også, at de impostor-ramte har dette behov for ydre bekræftelse.
Winnicott (1965), Kohut (1984), Horney (1950) og Rogers (1960) har alle bidraget med teorier og fortolkninger af den fremmedgørelse for sig selv, der finder sted hos individer med et ‘falsk selv’ i mødet med andre.
Barnets ‘falske selv’ vil sandsynligvis følge med ind i voksenlivet som en usikkerhed omkring egen identitet. Det oplever impostor-ramte ofte – uanset deres succesfulde præstationer. De vil være tilbøjelige til at kompensere ved at forsøge at leve op til det idealiserede billede for at få den bekræftelse, der er nødvendig for deres vaklende selvopfattelse. Men det er som at tisse i bukser på en kold vinterdag og virker kun lindrende i ganske kort tid.
Impostor-ramte og den svingende selvopfattelse
Med det ‘falske selv’ og den usikre selvopfattelse vil de impostor-ramte ifølge forskerne svinge mellem de to modpoler:
Det ydre idealiserede billede > < Det indre mindreværd
Grandiositet > < Værdiløshed
Bestyrkelse via andres beundring > < Eget fokus på fejl og mangler
Det gør de impostor-ramte overdrevent afhængig af andres positive feedback, men samtidig også tilsvarende sårbare for kritik og afsløring.
For at opnå et minimum af kontrol vil de impostor-ramte fortsat præstere for at:
- Imponere andre og dermed opretholde idealbilledet
- Bevise de kompetencer, som de ikke selv tror på
- Få anerkendelse og bekræftelse for at styrke selvfølelsen
- Please for at undgå kritik og afsløring af deres ægte identitet
- Opretholde facaden og forhåbentlig undgå følelsen af skam og værdiløshed
Så de impostor-ramte har populært sagt valget mellem pest eller kolera: De kan fortsætte det uudholdelige, opslidende maskespil som pleaser og over-performer, eller de kan kaste sig selv for selvkritikkens nådesløse løver og lade sig æde op af mindreværdsfølelser, skam og skyld.
Hvad ville du vælge, hvis det var dig?
Impostor-ramt og begavet
Når impostor-fænomenet især synes at ramme de begavede, kan det netop hænge sammen med den ustabile selvopfattelse. Hvor mange gange har de ikke hørt deres forældre eller andre voksne sige:
Du er altid så dygtig – til alt!
Du er så klog.
Du klarer dig altid så godt.
Lovprisningerne af deres intelligens og præstationer stemmer slet ikke overens med deres egen opfattelse:
Det er da ikke noget særligt.
Jeg har jo slet ikke åbnet en bog…
Det kan alle og enhver da gøre.
Eller i den forsigtige, perfektionistiske variant:
Det er kun, fordi jeg virkelig har knoklet!
Det gik den her gang, men det var også kun, fordi jeg dobbelttjekkede og skrev det hele om flere gange.
Hvis jeg ikke anstrenger mig mindst lige så meget næste gang, går det helt sikkert galt!
Endelig er der impostor-impostoren:
Nu har jeg snydt dem igen!
Det der impostor-fænomen lyder rigtigt, men det er det jo ikke… jeg kan jo vitterligt ingenting, og min IQ er også under gennemsnittet.
Jeg har jo bare klaret mig igennem på charmen, eller fordi de af uforklarlige grunde godt kan lide mig.
Nu ved jeg godt, at du sidder og krymper dig og føler dig ramt… uden at du nødvendigvis har lyst til at indrømme det. Så lad det bare blive mellem os. Skriv mig en besked og lad os få en snak om det.
Du behøver jo ikke at fortsætte resten af dit liv på den måde…
Prøv selv Impostor-testen
NB! Dette blogindlæg er forfattet af Ann C. Schødt og beskyttet af ophavsretten. Du må derfor ikke kopiere hele eller dele af teksten, men du må gerne linke til det.
Læs også:
- Impostor-fænomenet – føler du også at du bluffer?
- Er du impostor-ramt og ny på jobbet eller studiet?
- Impostor-ramt – mister du nemt troen på dine egne evner?
- Belastende begavet og skjult impostor – selvværd eller selvtillid
