Da jeg i februar 2012 etablerede LinkedIn-gruppen “Netværk for begavede” for de 10% bedst begavede, lagde jeg mig bevidst ud med Janteloven og hele den danske middelmådighed. For ingen af delene har nogensinde bragt det her land nogen vegne hverken nationalt eller internationalt. Tværtimod viser historien, at det er de intelligente og modige individualister som H.C. Andersen, Karen Blixen og Mærsk McKinney Møller, der har formået at sætte Danmark på verdenskortet.
Begavede børn og unges oplevelse af skoletiden – nu og før
Heldigvis har der i de seneste år været øget fokus på, at den rummelige folkeskole, vi som nation gerne bryster os af, nu også skal kunne rumme og håndtere de højtbegavede. Men der er stadig rigelig plads til forbedringer på det område.
Jeg har læst og hørt alt for mange historier om, hvordan forældre til højtbegavede børn kæmper en langstrakt og slidsom kamp med autoriteterne. De må gennemgå talrige frustrerende samtaler med uforstående lærere og skolepsykologer, der hellere udsteder diagnoser og mener, at der er noget galt med barnet (og dets forældre!), end de anerkender barnets intelligens og forsøger at skabe den undervisning og de rammer, der møder barnets behov. Det tyder på, at folkeskolen ikke er blevet ret meget bedre end for 20-30 år siden, hvor det var laveste fællesnævner og middelmådighed, der satte niveauet i klassen.
I mit netværk er der nogle højtbegavede og yderst behagelige mænd, som i deres tidlige skoletid enten blev smidt ud af skolen eller tilbragte det meste af tiden uden for døren – fordi de vendte deres reaktion udad. Andre af de intelligente voksne, men også børn og unge, jeg har mødt, valgte den menneskeligt triste overlevelsesstrategi at vende det indad. De resignerede og droppede at følge med i en undervisning, der hverken var stimulerende, inspirerende eller udfordrende, og hengav sig i stedet til deres egen fantasifulde tankeverden. Eller søgte tilflugt i bøgernes eller computerspillenes univers.
Andre var heldige at få lov at springe en klasse over, hvilket løste problemet – for en tid – indtil de også overhalede de nye klassekammerater. De, der havde drivet, fik sig en uddannelse på trods.
Mødet med muren
Mange velbegavede (øverste 3-10%) og højtbegavede (øverste 2%) mødte muren på gymnasiet, hvor der lige pludselig blev stillet krav til dem om at lave lektier, og der endelig var noget, de ikke vidste i forvejen og derfor var nødt til at læse. Eller de kom bagud med de skriftlige opgaver og droppede ud eller måtte gå et år om.
Hvis man aldrig har været vant til at læse lektier eller skulle anstrenge sig i folkeskolen, så kan det være hård kost at komme på gymnasiet, hvilket sikkert er en af de væsentligste grunde til, at mange højtbegavede har kæmpet ekstra hårdt.
Mange begavede har aldrig fået den uddannelse, der matcher deres intellektuelle evner. Det forfølger dem resten af karrieren og livet.
Intelligente voksne
Eftersom ændringer i skolesystemet nu først slår fuldt igennem om 10-20 år, vil jeg gerne flytte fokus væk fra nutidens begavede børn og over på de intelligente voksne: Hvad gør vi egentlig for at møde dem?
Er vi som samfund og arbejdsgivere gode nok til at skabe rammerne for dem, så de bliver udfordret og kan udvikle deres særlige evner og talenter? Så samfundet og arbejdspladserne får gavn af alt det, de kan tilføre? Eller er de henvist til at udfolde deres begavelse i fritiden?
Intelligente kvinder
Når jeg tænker på de mange intelligente kvinder, jeg har mødt i årenes løb, både som privatperson, i forbindelse med talrige jobsamtaler og testtilbagemeldinger samt i udviklingsforløb eller konsultationer, så slår det mig, at de har en fælles tendens til at undervurdere deres egen intelligens, uanset om de har fået en længere videregående uddannelse, en MBA eller har et langt CV med flere uddannelser og mange kortere ansættelser.
Fælles er desværre også, at de har følt sig anderledes og skoletiden tit er et dårligt minde om mobning og social isolation. Ofte et mønster, der gentager sig på arbejdspladsen.
Grundlæggende kan jeg se to måder at overleve det på.
De to overlevelsesstrategier
- Perfektion & tilpasning:
De “pæne piger”, der altid har lavet alle deres lektier og tit har fået prædikatet stræber, og som forgæves har forsøgt at tilpasse sig i håbet om at blive accepteret af de andre piger. De har opnået gode resultater ved at piske sig selv med en overmenneskelig perfektionisme. Nogle af dem har lidt af spiseforstyrrelser, som de stadig kæmper med som voksne. De er nået relativt langt både med uddannelse og karriere, men spørgsmålet er stadig, om de trives. Om de nogensinde føler sig gode nok. - “Jeg går mine egne veje”:
De har på et eller andet tidspunkt i deres liv accepteret, at de var anderledes end flertallet. Nogle af dem tog en utraditionel uddannelse og arbejder i et mandefag eller har fundet en særlig niche. Mange af dem er blevet selvstændige, fordi det giver dem de bedste muligheder for at bruge deres evner, uden at skulle tilpasse sig kollegerne og (især de kvindelige) kollegers normer for, hvordan de skal være. De trives tilsyneladende godt med selv at sætte rammerne, men føler de sig stadig ensomme?
Mange af de intelligente kvinder har – no surprise – fået intelligente børn, og mange af dem tager nu kampen op for, at deres børn skal få en bedre opvækst og skolegang end deres egen. De yder et fantastisk stykke frivilligt og ofte utaknemmeligt arbejde derude. Jeg håber, at I holder gejsten oppe.
Tag ansvar og stop Janteloven
Til slut en opfordring til alle intelligente kvinder og mænd, der plejer at dukke sig, når Jantelovens store plæneklipper kommer farende: Hvis du har et intelligent barn, så kæmp for det, men glem ikke dig selv!
Tag ansvar for at bruge dine egne evner og udvikle dine særlige talenter. Brug dine evner i dit job og vær en god rollemodel. Bliv mentor for nogle af de unge, som savner voksne forbilleder.
Og kast så en stor sten i motoren på den forbandede Jantelov!
Læs evt. også:
4 grunde til at begavede ikke gør karriere
8 grunde til at begavede ikke bruger deres potentiale
Belastende begavet – føler du dig anderledes?
Belastende begavet – tilhører dit barn et tabuiseret mindretal?
Fri os fra gruppearbejde!
Oprindelig udgivet på Ann C. Schødts erhvervsblog på Jyllands-Posten 30. maj 2012. Her let redigeret.
