En ting er, at en del begavede har svært ved at gøre karriere, en helt anden ting er de begavede, der af den ene eller anden grund ryger ud af arbejdsmarkedet eller aldrig vinder fodfæste på det. Det er et stort spild – både menneskeligt og samfundsmæssigt.
Jeg taler og skriver jævnligt med begavede, som er uden for arbejdsmarkedet. Statistisk set er det næppe en større gruppe, end nogle af de andre grupper på overførselsindkomster, men alligevel forekommer det mig hver gang slående, at så stort et potentiale – som høj intelligens er – ikke bliver bragt bedre i spil. Ikke dermed sagt, at det eneste lyksaliggørende her i tilværelsen er at have et job og yde sit bidrag til samfundet – det ligger mere i vores kristne kulturarv, at vi absolut skal yde, før vi kan nyde, så dem, der ikke kan, må gå rundt med dårlig samvittighed og føle sig mindre værd. Men rent menneskeligt tror jeg på, at langt de fleste gerne vil efterlade sig et spor, være noget for nogen, føle at der er brug for dem og opleve, at der er en vis mening med tilværelsen.
Følgende er det, jeg kan se går igen i deres historier.
1. De er/var syge
En stor del af de begavede, jeg taler og skriver med, døjer med sygdom – fysisk eller psykisk, kronisk, langvarigt og invaliderende. Det er en væsentlig forklaring på, at de enten har mistet deres job for flere år siden, eller at de aldrig har været i stand til at have et job i længere tid. Og det er trist, for mange af dem vil rigtigt gerne. De kan bare ikke. I hvert fald ikke på typiske vilkår.
2. De har ikke gennemført en uddannelse
At især højt begavede børn keder sig jammerligt i folkeskolen, er der ikke noget nyt i. Heldigvis har nogle af dem glæde og gavn af differentieret undervisning og lærere, som ser deres potentiale og forstår at udfordre dem. Andre af dem får rolle som hjælpelærere. Andre dagdrømmer og kører under radaren. Atter andre gør sig ud til bens, bliver smidt uden for døren, sendt op til skoleinspektøren, smidt ud af skolen, bliver udredt og stemplet med diagnoser – som måske bliver fjernet igen senere, fordi de var forkerte, men de begavede elever bliver alligevel hængende i specialklasserne.
Og så er der alle dem, der kommer igennem folkeskolen uden at lave lektier, bliver dovne og grundlæggende mangler arbejdsdisciplin, så de møder muren senere i uddannelsessystemet.
Så en del af dem får ikke gennemført en ungdomsuddannelse. En anden del dropper ud af det ene studium efter det andet – uden at få papir på noget. Derfor ender de med at få tilfældige jobs som ufaglærte. Og får aldrig rigtigt fodfæste på arbejdsmarkedet.
3. De sidder fast i systemet
Og så er der dem, der har været syge eller har fået tilkendt pension, og som faktisk gerne vil forsøge sig med deltidsarbejde eller starte deres eget. Men det kan de ikke. For enten er du syg, eller også er du rask. Enten er du uden for arbejdsmarkedet, eller også er du parat til at tage et fuldtidsjob på normale betingelser. Ellers skal du lige igennem en omgang sagsbehandling, regler, paragraffer, jobprøvning, praktik, skånejob, job med løntilskud osv.
Hvis du faktisk gerne vil arbejde med noget, som du ved, at du er god til, men selvfølgelig ikke kan leve af hverken nu eller inden for en relativt overskuelig fremtid, så er det bare ærgerligt, for det er systemet ikke gearet til. Det er enten eller. Så hvis du vil bruge dit potentiale, må du enten gøre det gratis, som ren hobby for dig selv, eller også må du gøre det sort med deraf følgende risiko for at miste alt, hvis det bliver opdaget.
De sidste er de mest fortvivlede, fordi de så gerne vil gøre noget, de er gode til, og bruge deres potentiale, men det må de ikke. Nix, de må sidde med hænderne i skøddet og vente på, at deres sagsbehandler måske kan hjælpe dem med…øh…et eller andet. (Nej, det er ikke sagsbehandlernes skyld, de forsøger jo bare at gøre deres job og følge reglerne.)
Og så går årene og livet med det.
4. De passer ikke ind i kasserne
De passer ikke ind i traditionelle 8-16-jobs. De passer ikke ind på travle arbejdspladser, hvor der for længst er skåret ind til benet, og alle må knokle for at nå deres arbejde nogenlunde inden for arbejdstiden. De passer heller ikke ind i ovenstående systems kasser. De passer ikke engang til de diagnoser, man forsøger at sætte dem i bås med.
Og mange af dem er også alt for sensitive. Så selv når de har et job og gør sig de ihærdigste anstrengelser for at passe ind, så falder de alligevel uden for. De tænker alt for meget. Er for idealistiske og principfaste. Er for nærtagende. Har lidt for meget fravær. Bliver ikke rigtigt en del af gruppen. Og så videre med forskellige varianter.
Nej, hvis du ligger og roder rundt med en IQ blandt de øverste – lad os bare sige 5% – så er du faktuelt anderledes end 95% af dem, du vil blive forsøgt puttet i kasser med.
Jo højere IQ du har, desto mindre har du til fælles med det brede, middelmådige flertal, som uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og hele samfundet er indrettet efter at passe til.
Og hvilket spild!
Læs også:
5 grunde til at begavedes ressourcer spildes – på arbejdsmarkedet
Vi smider stadig de begavede ud med badevandet
Særligt begavet og særligt sårbar
For sensitiv til det her liv?
4 grunde til at begavede ikke gør karriere
Meget rammende beskrivelse 🙁
Det bedste jeg har læst længe!!!
Sidder på psyk og aner ikke vejen frem med uanede talenter og en dyne af hænder der tilbyder piller.
Tanker om flere behandlere giver mig en mellemting mellem angst og kvamle krydret med opgivenhed.
Hvis en engel kunne hjælpe mig retur til osterbro I kbh
Tak for dine artikler.
Selv om du ikke Kan hjælpe mig, så er dette det bedste skriveri jeg længe har læst På mange planer….
Fantastisk skrevet. Det er dejligt at føle en form for anerkendelse/forståelse og vide at jeg ikke er den eneste i verden, der har de udfordringer. Jeg ønsker nogen gange at være ligesom alle andre, knapt så sensitiv, reflekterende og bare leve et simpelt trivielt liv. Dog har jeg lært at sætte pris på min anderledes tilgang til livet, takket være artikler som denne bl.a., tak for det 🙂
Tænk hvor rammende og trøstende en række ord kan være!!!
Jeg sidder her i en alder af snart 30 år. Har kæmpe potentiale og medfødt talent og i særdeleshed passion for et bestemt emne som jeg er blevet rost til skyerne for, men som jeg ikke kan leve af og hele mit liv er jeg blevet dikteret at det er en drøm, en fantasi og ikke noget man kan arbejde med. Jeg ved ikke hvad jeg skal, hvem jeg skal tale med, eller om jeg nogensinde finder glæden til livet igen. Jeg ønsker at passe ind og leve op til mit ansvar i denne verden, men er ganske enkelt ikke i stand til hverken at føle glæde eller bare tilnærmelsesvis pligtfølelse over for et monotont, farveløst og dybt unuanceret liv som arbejder-bi. Intet jeg gør er helt godt nok. Hverken til andre eller jeg selv. Det er avlet at stå og se tilbage på et liv hvor jeg faktisk var lykkelig og tilpas og meget værdsat, når jeg nu står på kanten af livet og ikke længere har modet eller muligheden for at nå mit hele jeg igen!! Det er knusende at vide at andre har det som jeg for jeg ved om nogen hvor frygteligt ubærligt og smertefuldt det er. Som jeg ofte er blevet fortalt har jeg “verden åben for mine fødder” men intet i den “virkelige” verden har noget at tilbyde mig. Og nu…. ja nu farer jeg rundt i et system der er beregnet på at knække folk så de giver op for alvor, eller som jeg, stikker af og forhutler mig gennem uddannelser der ikke interesserer mig, jobs jeg ikke ønsker eller evner og sidst men ikke mindst havnet på psykisk syg listen på trods af jeg “burde” være for klog til at lade mig trække ind i et sort hul når jeg nu ved hvor min lykke hviler.. men ja jeg har sgu tabt gnisten. Intet i mit liv bringer glæde eller lykke. Og når man samtidigt slås med et så materielt verdensbillede er økonomi 80% af mine bekymringer da man på uddannelseshjælp kun får så skindet hænger fast på knoglerne.
Og nu sidder jeg tilbage med en følelse af at føle mig som en komplet idiot for at have udbasuneret en brøkdel af min eksistens for en gammel blog/artikel…
Men hvorom alting er, er det første gang i mit liv jeg er stødt på ÆGTE genkendelse af mit inderste væsen som jeg gjorde da jeg læste dette. Så tak for det ❤️