IQ normalfordeling
Bare fordi man er begavet, betyder det ikke…
Hvor alle myterne kommer fra ved jeg ikke, men de synes at trives i bedste velgående – uanset hvor man selv ligger på normalfordelingskurven.
Det tricky er imidlertid, at nogle af de begavede ubevidst blokerer over for at erkende og acceptere deres høje IQ, fordi de ikke synes, at de kan leve op til de forventninger, andre og de selv har. At hvis man har en høj IQ, burde man også have succes både på jobbet og i privatlivet.
Det er her myterne spærrer vejen.
Læs også: 4 forskelle mellem at have høj eller normal IQ
4 myter om høj IQ
Her er de myter, som jeg kan høre ligger bag:
- Hvis man har en høj IQ, får man også høje karakterer og en lang uddannelse.
- Hvis man er mere begavet end de fleste, burde man gøre karriere og have succes.
- Hvis man har en høj IQ, skal man være god til alt – første gang!
- Hvis man er begavet, burde man kunne løse alle problemer og have et godt liv.
Men sådan er det ikke. Desværre.
Myte 1: Hvis man har en høj IQ, får man høje karakterer og en lang uddannelse.
Den første myte er i familie med myten om, at begavede børn kan læse, inden de kommer i skole. Nogle af dem kan, fordi forældrene har lært dem det, eller de har lært sig selv at læse af egen drift. Andre har haft travlt med andre ting. Til gengæld er de hurtigere til at lære nyt end deres klassekammerater – når de synes, det er interessant.
Hvordan den begavede klarer sig i skolen og på videregående uddannelser, afhænger af personens præstationsmønster:
- De begavede med et stabilt præstationsmønster leverer en stabil indsats og får gode (års)karakterer.
- De begavede med et svingende præstationsmønster leverer bedst under tidspres og får som regel gode karakterer til eksamen.
- De begavede med et springvist præstationsmønster er styret af deres interesse (eller mangel på samme) og får karakterer på hele skalaen.
Springvist præstationsmønster. Copyrights Ann C. Schødt.
Mange højtbegavede har ikke behøvet at læse lektier i folkeskolen, og så rammer de typisk muren på gymnasiet eller en videregående uddannelse, som kræver arbejdsdisciplin og aflevering af større skriftlige opgaver. Især de højtbegavede med det springvise præstationsmønster kan kæmpe med overspringshandlinger og have ekstra svært ved at tage sig sammen.
Så nej, begavede får ikke altid gode karakterer og en lang uddannelse.
Myte 2: Hvis man er mere begavet end de fleste, burde man gøre karriere og have succes.
Den anden myte passer måske for de begavede, der også er ekstroverte og relativt dominerende.
Som en af de begavede, jeg talte med, sagde:
”Det er dem, der råber højest, der når længst!”
Og en anden konstaterede tørt:
”Man når længere, hvis man er god til at spille fodbold, end hvis man er god til at se mønstre.”
Det, jeg kan se, forhindrer de begavede i at gøre karriere, er grundlæggende 4 ting:
- De spiller ikke det politiske spil
- De er for ærlige
- De er for utålmodige
- De ser ikke op til chefen
Jeg skal hilse at sige, at især det med ærligheden kan spænde ben, fordi andre opfatter det som kritik, at de begavede gør opmærksom på et problem. Heller ikke selvom de begavede altid har fokus på det, der er bedst for kunden og virksomheden.
Mange chefer – nok især dem med en IQ i den øvre del af normalområdet og et ego af en vis størrelse – ser de begavede som irriterende konkurrenter. Og så forfremmer de i stedet de medarbejdere, der giver dem ret og ser op til dem.
Så nej, en høj IQ er ikke ensbetydende med, at man gør karriere og har succes.
Myte 3: Hvis man har en høj IQ, skal man være god til alt – første gang!
Den tredje myte findes primært inde i de begavedes egne hoveder. Deres tidlige oplevelse af, at noget var nemt, gør, at de kommer til at tro, at alt er let. Så hvis noget ikke lykkes første gang, kan de gå i baglås og tro, at det dur de slet ikke til.
Igen gælder det især for de højtbegavede. Hvis de eksempelvis kunne læse, inden de kom i skole, kan de forvente af sig selv, at de skal kunne alt på forhånd. Vi andre ved jo godt, at man kommer i skole for at lære, og noget kan være lettere end andet, men det ved det højtbegavede barn ikke nødvendigvis. Så oplevelsen af, at noget er svært og kræver flere – måske forgæves – forsøg, kan slå dem helt ud.
Det kan skade deres selvtillid og give dem et impostor-kompleks – et særligt mindreværdskompleks, der i høj grad rammer de begavede.
Så nej, bare fordi man har en høj IQ og har nemt ved nogle ting, kan man sagtens have svært ved andre ting. Der må man øve sig – ligesom alle andre.
Prøv selv impostor-testen.
Myte 4: Hvis man er begavet, burde man kunne løse alle problemer og have et godt liv.
Gid det var så vel. Men ofte kan det faktisk være belastende at være begavet. Fordi begavede kan se flere nuancer og sammenhænge, gennemskue en større kompleksitet og dermed forudse flere problemer. Ikke fordi de har lyst til det. Det kan de bare.
Tit ser de begavede problemer og risici, som deres kolleger slet ikke ser. Når de så gør opmærksom på det, bliver de opfattet som negative og kritiske. Det er hverken populært eller karrierefremmende. Og det er her de begavede bliver frustrerede. Fordi de faktisk har de bedste intentioner for den større helhed – kunden, virksomheden, fællesskabet – men i stedet for at blive opfattet som en ressource med vigtige input, føler de sig ugleset og misforstået.
Samarbejdet med andre er alt for tit problematisk, skuffende og ukonstruktivt. Fordi andre agerer ulogisk, uforudsigeligt og skifter både fokus og mening. Eller de har skjulte agendaer og selviske hensigter, som den begavede opfatter som meningsløst spild af tid. De begavede forstår simpelthen ikke, at nogle kolleger ikke ønsker det fælles bedste, men tværtimod intrigerer og skaber konflikter, meler deres egen kage for at komme til at se bedre ud i chefens øjne og fremme deres egne interesser.
Det strider stik imod de begavedes veludviklede retfærdighedssans.
Selvom du har en racercykel med 18 gear, kan livet stadig byde store bakker og hård modvind. Heldigvis kommer man af og til i læ og kan nyde udsigten – og øjeblikke af ren, ufortyndet lykke – inden det går løs igen.
Det er trods alt kontrasterne og udfordringerne, der gør både jobbet og livet interessant. Så vi må op på sadlen igen.
