Høj IQ eller en personlighedsforstyrrelse?

Det er relativt enkelt at måle intelligensen, og selvom den kan variere med dagsformen og testen, så vil IQ-tallet være rimeligt validt, og det højeste tal vil være mest retvisende for det kognitive potentiale.

Personlighedsforstyrrelser er bl.a. diagnoserne borderline, narcissisme og psykopat. Problemet med personlighedsforstyrrelser er imidlertid, at de – trods udgangspunkt i ICD-10-kriterier for de otte personlighedsforstyrrelser – baseres på psykiaterens skøn og har ringe reliabilitet. “At behandlere i en del tilfælde kan være uenige om diagnosticeringen af en given patient.”

I dette blogindlæg vil jeg forsøge at beskrive ligheder og forskelle mellem begavede (øverste 10 %) og personer med personlighedsforstyrrelser baseret på Grundbog i Psykiatri (Hans Reitzels Forlag, 2010) kapitlet Personlighedsforstyrrelser af Carsten René Jørgensen & Erik Simonsen sammenholdt med mit arbejde med personlig udvikling for begavede og/eller særligt sensitive, hvor flere hundrede personer har konsulteret mig siden 2012.

Vær opmærksom på, at jeg i modsætning til psykiatere og psykologer primært har beskæftiget mig med “normale” og velfungerede, både i mine 30 år på arbejdsmarkedet, herunder mange år som rekrutterings-konsulent og Human Resource Manager, og de seneste år som forandringsfacilitator for individer og organisationer.

Ligheder mellem begavede og personlighedsforstyrrede

De umiddelbare ligheder mellem begavede og personlighedsforstyrrede er, at:

• De er anderledes end flertallet
• Det er mere tydeligt for andre end for dem selv
• Sociale relationer kan være udfordrende
• De kan have svært ved at tilpasse sig
• De har ofte mindre tillid til andre
• Det går ikke over, men kan derimod forværres med årene

I ICD-10-systemet defineres personlighedsforstyrrelser ud fra en række kriterier, hvor de forstyrrede “afviger væsentligt fra den måde, hvorpå et gennemsnitsmenneske i en given kultur føler, tænker, opfatter og især forholder sig til andre”.

Både begavede og personlighedsforstyrrede afviger fra den brede midtergruppe og har som regel en oplevelse af at være anderledes, men uden nødvendigvis selv at vide eller fuldt ud forstå hvorfor. Derfor er det tit de andre, der først opdager det og påpeger det.

Af samme grund kan de have vanskeligt ved at passe ind og navigere i sociale relationer, hvor forskelle i tanker, følelser og handlinger bliver ekstra tydelige.

At de har mindre tillid til andre er de også tit fælles om, fordi de har haft dårlige oplevelser i opvæksten og skoletiden.

Men som Jørgensen og Simonsen så smukt og rigtigt skriver:

Ikke alle afvigelser fra normen er patologiske, ligesom langtfra alle former for tilpasning til aktuelt herskende normer er udtryk for en “sund” eller velfungerende personlighed.

Derfor giver det mening at tage udgangspunkt i en dimensionel forståelse:

…at forstyrrelser i personligheden skal opfattes som mere ekstreme og dysfunktionelle varianter af almenmenneskelige personlighedstræk, og at overgangen mellem det normale og det ikke-normale er mere kvantitativ og flydende.

Forskelle mellem personlighedsforstyrrede og begavede

Personlighedsforstyrrelser som borderline, narcissister og psykopater

Personer med personlighedsforstyrrelse

Her er de fire overordnede ICD-10-kriterier for specifikke forstyrrelser af personlighedstrukturen:

• Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig
• Adfærden er til skade for dem selv eller andre
• Varighed siden barndom, ungdom eller tidlig del af voksenliv
• Ikke udtryk for et misbrug eller en anden psykisk lidelse

Øvrige kendetegn for personlighedsforstyrrelser:

• En urealistisk selvopfattelse – kan ses som lav validitet af besvarelse i personlighedstesten
• En rigid eller stærkt ustabil adfærd – i modstrid med sociale normer og konventioner, ligesom den manglende impulskontrol eller tvangshandlinger går ud over dem selv eller omgivelserne
• En unuanceret og fordrejet opfattelse af virkeligheden – der ikke stemmer overens med andres
• Svært ved at opstille, fastholde og realisere kort- og langsigtede mål – på alle niveauer
• Ubalance mellem nærhed og distance i relationer – både i parforhold og venskaber
• Kan ikke selv forklare eller se kernen i deres problem – skifter hele tiden emne og perspektiv
• Giver andre og ydre omstændigheder skylden – selvrefleksion og ansvarlighed er erstattet af projektioner, hvor andres handlinger og uheldige omstændigheder bliver forklaringen på personens problemer
• Kæmper konstant for at blive set, anerkendt og respekteret af andre – vel at mærke på den måde, de selv mener at have behov for det, mens de ikke nødvendigvis opfatter eller tager imod den anerkendelse, respekt – og kærlighed – som andre giver og udtrykker.

Typisk vil det betyde, at de bliver ved at løbe ind i problemer i deres relationer til andre, både på arbejdspladser, studier og i privatlivet. Man må huske på, at det ikke er ond vilje eller et bevidst valg fra deres side, men derimod symptomer på en diagnose, de ikke selv kan gøre for, at de har.

Det påvirker selvfølgelig mest dem selv, men i høj grad også deres familier og eventuelle partnere, som kan blive viklet ind i et komplekst og uigennemskueligt mønster, der kan give anledning til talrige frustrationer samt høj grad af skyldfølelse og skam over, at de ikke kan hjælpe den personlighedsforstyrrede.

Personen har brug for en psykologisk udredning og tilpasset behandling, som kan tage flere år. De pårørende har ofte brug for at lære at sætte grænser og passe på sig selv, hvilket også kan tage lang tid.

De 10 procent bedst begavede

De begavede adskiller sig fra personer med diagnoser på følgende punkter:

• En realistisk selvopfattelse og høj grad af ærlighed i besvarelse af personlighedstesten
• En stabil og forudsigelig adfærd – kommer til tiden og overholder aftaler
• En fornuftig, faktuel og logisk tankegang – et oprigtigt ønske om at forstå sig selv og andre
• Kan arbejde med kortsigtede og langsigtede mål – eksempelvis at færdiggøre en uddannelse
• Høj grad af refleksion – både over egen adfærd og andres reaktioner
• Kan og vil arbejde med egen udvikling – også selvom det til tider er pinefuldt
• Tænker for meget, men handler ikke nødvendigvis – modsat manglende impulskontrol
• Ved, hvad kernen i deres problem er – og vil virkelig gerne ændre deres situation
• Ansvarlighed, samvittighedsfuldhed og autonomi – tager selv ansvaret for og konsekvenserne af de nødvendige forandringer i deres liv, inklusiv hensyn til andre, indgåelse af kompromisser og udskydelse af egne behov.

Derfor er det en sand fornøjelse for mig at støtte dem i deres personlige udvikling:

De både kan og vil sætte sig mål og gennemføre de nødvendige forandringer i deres adfærd, professionelle og private relationer. Også selvom personlighedstesten kan vise nogle træk, der er mindre flatterende, og udviklingsprocessen kan være både pinefuld og langvarig (mere end de tre måneder udviklingsforløbet sædvanligvis varer). De flytter sig markart, og når deres mål.

Læs også:

• Diagnose til de pårørende: Kroniske hjælpere
• Begavet eller diagnose eller begge dele?
• Test dig selv: Diagnose eller uudnyttet potentiale?
• Test dig selv – er du belastende begavet?