Hvorfor er kommunikationen så besværlig?
Jeg oplever ofte at kolleger og samarbejdspartnere simpelthen misforstår mig – ofte når jeg stiller spørgsmål til en løsning. Svarene er ofte…trivielle, så hvordan får man sine omgivelser til at forstå kernen, uden at tale ned til dem. Det må der være nogle gode råd til 😉
Sådan lød en henvendelse fra en af mine læsere – med en opfordring til at skrive om det og henvise til bøger og lignende om kommunikation. Det findes der jo stribevis af både bøger om og kurser i, men mig bekendt handler de ikke om, hvordan en høj IQ kan påvirke kommunikationen.
Helt overordnet er der megen kommunikation, der er vanskelig, når der er stor forskel på IQ’en, fordi man ikke ‘sender på samme frekvens’. Og det er der ingen af parterne, der kan gøre for.
4 faldgruber i kommunikationen
Hvordan vi kommunikerer afhænger bl.a. af vores viden, erfaringer og IQ. Fordi det påvirker vores måde at tænke og formulere os på. En høj IQ betyder oftest, at du tænker hurtigt og har et større ordforråd, så du kan uforvarende komme til at tale hen over hovedet på andre.
Det handler også om vores type. Derfor tager jeg nu udgangspunkt i Jungs typologier for at se, hvilke fire faldgruber, det kan give dig:
- N: Du springer mellemregningerne over – du er tilbøjelig til at gå direkte fra A til Z
- S: Du gennemgår hele processen – du føler dig forpligtet til at fortælle om hele alfabetet fra A til Z
- T: Du er for objektiv – og ser problemet fra alle tænkelige vinkler i stedet for at vælge side eller tage stilling
- F: Du er for subjektiv – og har på forhånd taget stilling til, hvad du synes om andre eller mener er emnet
Jo længere I er fra hinanden på N-S- og T-F-skalaerne, desto sværere er kommunikationen.
Når du samtidig har en høj IQ, kan det være endnu mere besværligt for dig at dosere din viden og formulere dine tanker, så du rammer den andens niveau.
Ad 1. Du springer mellemregningerne over
For dig er det indlysende, at man skal fra A til Z, men eftersom du er intuitiv, kan du ikke nødvendigvis forklare hvorfor eller hvordan. Hvis du ikke er bevidst om, hvor høj din IQ er sammenlignet med andres, kan du synes, at det er banalt og overflødigt at redegøre for mellemregningerne. Eller du kan føle, at du kommer til at tale ned til andre, hvis du skal komme med uddybende forklaringer:
De kan da se de sammenhænge, jeg kan se.
Men nej, det kan de faktisk ikke. Du har tabt dem for længst. For det er langt fra alle, der kan følge dit høje abstraktionsniveau, dine hurtige associationer og din evne til at se mønstre. Så det er nok kun indlysende for dig.
Ad 2. Du gennemgår hele processen
For dig er det nødvendigt at redegøre omhyggeligt for de konkrete, målbare fakta og beviser. Derfor forklarer du nøjagtigt hvilke bogstaver, der optræder i hvilken rækkefølge på vejen fra A til Z. Data er vigtige og detaljer kan være afgørende. For dig.
De er da nødt til at vide det samme som mig.
Men nej. Det er kun sansetyper som dig selv, der har behov for det. De intuitive mister både tålmodighed og overblikket, når du – efter deres mening – går unødigt meget i detaljer.
Ad 3. Du er for objektiv
Som tænketype forholder du dig nøgternt og analytisk til tingene. Du tager udgangspunkt i logiske argumenter for eller imod, sandt eller falskt. Du skifter fleksibelt mellem forskellige perspektiver og vinkler på emnet, uden at du nødvendigvis selv tager stilling til, hvad du mener. Eller du har en liste over objektive kriterier.
Det må de da kunne forstå.
Men nej. Det er langt fra sikkert, at de kan følge din logik.
Ad 4. Du er for subjektiv
Som føletype forholder du dig subjektivt og værdibaseret til tingene. Du har en klar mening og ved præcist, hvad du kan lide eller ikke lide, hvad der er come il faut, og hvad der ikke er. Hvad der er godt og socialt acceptabelt at gøre, og hvad man i hvert fald ikke skal gøre.
Det må de da være enige i.
Men nej. Det er slet ikke sikkert, de har en mening om det.
Belastende begavet og besværlig kommunikation
Hvis du er begavet uden at vide det, kan du have en blind vinkel, fordi du tror, at alle da kan se og forstå det samme som dig. Det er jo indlysende og nærmest banalt.
Jeg er ikke specielt intelligent, så hvis jeg kan forstå det, kan alle andre da også.
Men nej. Det er lige netop det, de ikke kan. Og det er derfor jeres kommunikation føles akavet og besværlig. De forstår dig ikke, eller de misforstår dig ligefrem.
Hvordan kan kommunikationen blive lettere?
Det korte svar: Find nogen, der er på intellektuel bølgelængde og tænker ligesom dig. Det er bare så meget nemmere!
Det udfordrende svar: Find ud af, hvad den anden har brug for at vide for at kunne følge dig.
Hvis du er intuitiv og taler med en sansetype, har personen brug for fakta og konkrete data. Det svære er her, at du sjældent ved, hvordan du er kommet frem til Z. Du kan blive hylet helt ud af den, hvis sansetypen bliver ved med at spørge ind til F, K, M og P eller borer sig helt vildt ned i L og T. Så kan du miste mælet.
Hvis du er sansetype og taler med en intuitiv, har personen brug for overblikket og hvor det hele fører hen. Det svære er for dig at slippe alle mellemregningerne, de – for dig – vigtige detaljer og komme til pointen. Du kan blive pænt irriteret over at blive afbrudt af en utålmodig intuitiv. Endnu værre hvis personen slet ikke hører efter!
Tilsvarende kan tænketyper afkræve føletyper logiske argumenter, der ikke findes.
Og føletyper kan afkræve tænketyper meninger, de faktisk ikke har.
Det kræver både tålmodighed, mental fleksibilitet og empati at sætte sige kommunikativt i den andens sted og formulere sig på en måde, der virker helt unaturlig og svær. Men det hjælper at prøve.
Virkelig en god artikel, som jeg tillader mig at gemme.
Fik et par aha-oplevelser ☺️
Især mht at jeg ikke taler ned, er jo altid vigtig – men det er alligevel en fin vinkel at få på, den I giver her.
At det nok kun er hos en selv, der er et problem nogle gange ift at holde sig tilbage med at vise nogle mellemregninger.