Belastende begavet og i periferien af samtalen
Har du altid følt dig i periferien af fællesskabet – i skolen, i din familie, på jobbet, og hvor du ellers er sammen med andre? Det er helt normalt at have den oplevelse, hvis du er begavet. For så er du helt faktuelt ikke som flertallet.
Du tænker hurtigere, ser flere sammenhænge eller detaljer, kan opfatte og rumme en større kompleksitet, end de fleste. Det er derfor de andre ikke lige svarer, bliver tavse eller snakker om noget andet. For de forstår ikke, hvad du siger eller mener.
Nogle af dem kan føle sig sat til vægs, så de går til angreb og bebrejder dig, at du taler for meget, for hurtigt og om noget andet, end det de gør.
Andre udtaler sig skråsikkert eller efter din opfattelse bedrevidende, uden at have ret eller vide bedst. Det kan provokere dig grænseløst, så du bliver nødt til at tage til genmæle. Udvide deres horisont, korrigere dem eller stille spørgsmål til rigtigheden af deres sandhed.
De fleste af dem fortsætter nok samtalen, som om du ikke er der. Snakker om det, der interesserer dem, men som slet ikke interesserer dig.
Uanset hvad, kommer du til at føle dig i periferien af samtalen. Fordi de ikke forstår dig.
Belastende begavet og i periferien af fællesskabet
Når du er i periferien af samtalen, bliver du også skubbet ud i periferien af fællesskabet. Det er svært at undgå. Enten fordi det er et faktum, at du ikke bliver involveret og inkluderet. Fordi du ikke er en af dem og som dem. Eller fordi du selv føler dig anderledes, forkert og udenfor. Netop fordi du ikke oplever at være en af dem eller som dem.
Nogle gange forsøger du sikkert at bruge dine sociale kompetencer, snakke med om emnet og blive en del af gruppen. Men du får alligevel sagt et eller andet forkert. Skævt. Noget der får dem til at se tavst undrende på dig. Noget der får dem til at lukke cirklen, som du ikke er en del af.
Andre gange tier du stille og lytter til deres snak med et halvt øre, undlader at sige noget eller tage del i samtalen. Fordi du ikke er enig med dem, men ikke orker at tage diskussionen. Ikke har lyst til igen at være den mærkelige. Ikke interesserer dig for emnet, men sidder og keder dig i stilhed.
For det meste oplever du nok at være en tilskuer. At stå udenfor i kulden og se ind gennem ruden på de andres hygge.
Belastende begavet og i periferien i julen
Vi nærmer os julen. Julefrokosten på arbejdspladsen. Jule-tam-tam i børnenes institutioner. Juleaften med familien. En lang mørk måned med påtvunget selskabelighed og obligatorisk hygge. Stribevis af situationer, hvor du føler dig i periferien. Og faktisk er det.
For mange – især introverte – begavede er den årlige firmajulefrokost en sand rædsel. Fordi der er et massivt pres på at være social og ‘have det sjovt med kollegerne’. Iført syntetiske nissehuer og tudegrimme juleslips. Sammen at skulle indtage overdrevne mænger traditionel, dansk julemad og alkohol. At være tvangsindlagt til tiltagende ubegavede samtaler, fællessang og pinlige optrin. Mens du hele tiden venter på at kunne snige dig ud.
Det er lidt mere overskueligt at tilbringe en times tid med at spise lunkne æbleskiver fra en paptallerken og drikke gløgg af et plastbæger, mens ungerne myldrer omkring jer, og det alligevel er umuligt at føre en sammenhængende samtale på mere end fem minutter.
Endelig afsluttes det med juleaften sammen med familien. Din egen eller din partners. Spise mere julemad og deltage i de traditioner, der – mere eller mindre tvangsortodokst – praktiseres her. Nogle år går det fint. Andre gange lige netop tåleligt. Enkelte år kan det være helt i gennem skrækkeligt. Især de år hvor ungerne er opkørte, overtrætte og larmer om kap med deres elektroniske legetøj. Eller stemningen er lige så anspændt af underliggende konflikter som en engelsk julekage er fyldt med indtørret sukat og appelsinskal, der hurtigst muligt skal sluges og synkes. Så du kan komme hjem.
En anderledes juleaften…
I år er den første jul, hvor jeg selv kan bestemme, hvad jeg vil og har lyst til. Sidste år tilbragte jeg den sidste af mange hyggelige juleaftener med min eksmand og hans side af familien. Min egen familie bor i Jylland, og jeg holder meget af dem. Men lige i år… bestille togbillet i god tid, arrangere pasning af katten og være til besvær som vegetar. Arh, måske skulle jeg bare holde en stille jul helt alene?
Derefter begyndte jeg at tænke over og mærke efter, hvad jeg egentlig havde lyst til. Hvad jeg selv forbandt med en hyggelig juleaften… Hm. Julegudstjeneste – at synge julesalmer sammen med en masse andre. Det er mange år siden, jeg sidst har gjort det – altså oplagt at gøre i år. Og så slog det mig: Måske kender jeg nogen, der vil med?
Hos mig er der ikke særligt langt fra tanke til ord og handling, så samme morgen oprettede jeg begivenheden på Facebook og inviterede nogle af dem, det kunne være hyggeligt at tilbringe aftenen med:
Alternativ juleaften i godt selskab
Deltag efter behag i:
- Julegudstjeneste i nærmeste kirke
- Spisning af dejlig mad
- Dans om juletræ i hall
- Pakkeleg
- Deling af bedste/værste julehistorier
- Hygge ad libitum
- Godt selskab
- En hyggelig, varm stue
- Vegetarpostej og ris a la mande
- Rødvin og portvin
- Mere godt selskab
- Noget til julemiddagen
- En gave til ca. 50 kr.
Hvis vi er venner på Facebook, er du også velkommen.
Hvad forbinder du med en hyggelig jul?
Hvem har du lyst til at tilbringe julen sammen med?
