Sidder fast for længe… Foto: Ann C. Schødt
Hvorfor sidder du fast for længe?
Mennesker er komplekse og deres handlinger eller mangel på samme har bund i et vidt forgrenet rodnet af forklaringer, hvor en stor del hænger sammen med personligheden. En høj IQ er som en multiplikator på kompleksiteten.
Udefra er det nemt at se, at du burde gøre noget; skifte job, markere dine grænser i tide, forlade ægteskabets synkende skude eller vikle dig ud af en dårlig relation. Det ved du godt. Og du har ovenikøbet vidst det længe. Men du kan ikke.
Her er 5 forklaringer på, hvorfor du sidder fast for længe:
- Tilvænningen
- Fornuften
- Kompensationen
- Frygten
- Handlingslammelsen
Alene to af grundene kan være nok til, at du bliver alt for længe i noget, der ikke er godt for dig. Når din høje IQ gør det sværere, hænger det sammen med din tendens til at være oppe i hovedet og miste kontakten med dine følelser og behov.
1. Tilvænningen
Du ved godt, at du burde have gjort noget ved din situation for længst. Men du skal ikke bebrejde dig selv. For vanen har gjort dig både sløv og blind. Det er kommet snigende. Umærkeligt dag for dag blevet værre. Ligesom elkedlen og brusehovedet kalker til. Uden at du opdagede det. Før det er helt galt. Selv da kan det liiige vente en dag mere. Og en dag mere…
Og så alligevel. Et sted inde bag ved, så du godt de røde flag. Endda ret tidligt. Men du ignorerede dem. For det kunne jo ikke passe. Det var nok noget, du bildte dig ind.
Du beroligede dig selv. Det blev nok bedre. Hvis du gjorde lidt mere… Når bare det og det var overstået… Du analyserede og tænkte dig frem til løsninger. Ren ønsketænkning. Ingen handling.
Og så havde du vænnet dig til tingenes tilstand. Affundet dig med ikke at trives. Var gået på kompromis. Havde lullet dig ind i vanens tunge, dovne dyne.
Dertil kommer, at din høje IQ kan få dig til at overvurdere, hvad du kan holde til…
2. Fornuften
Hos rigtigt mange af de 10 % bedst begavede er fornuften overdreven stærk. De er væbnet til tænderne med logiske argumenter og fornuftige forklaringer, der til enhver tid kan sable den indre rebel ned og tøjre frihedstrangen.
Du argumenterer for, at du ikke kan få alt. At ingen eller intet er perfekt, og der altid ville være et eller andet…
Tvivlen gnaver, men du overdøver den:
Aben flytter altid med.
Du ved, hvad du har, men ikke hvad du får.
Alternativet er sikkert værre.
Det er også alt for uoverskueligt at gøre noget ved tingene lige nu. Så du bliver. Lader stå til. Bider tænderne sammen. Skubber beslutningen, konflikten, konsekvenserne foran dig. Finder dig i for meget.
3. Kompensationen
Okay, det er ind imellem lidt hårdt på arbejde. Men du kommer igennem. Du har jo gode kolleger. Det bliver nok bedre, når det og det falder på plads. Når den nye ledelse er kommet ordentligt ind i tingene. Når der er kommet mere ro på organisationen. Arbejdet er heller ikke det vigtigste i dit liv…
Okay, det er af og til tungt i derhjemme. I har jeres op- og nedture. Men sådan er det i alle parforhold. Du har dine børn. Jeres ferier sammen er gode…
Okay, du bøvler lidt med dit helbred. Det er normalt i din alder. Du hænger i med genoptræningen, og det skal nok blive godt igen. Du kan jo stadig gå ture, cykle lidt…
Okay, en af dine venner er ret socialt klodset og får sagt ting, der gør dig utilpas eller får dig til at ømme dig bagefter. Men du er nok bare nærtagende for tiden. Du har jo også andre venner…
Når det går mindre godt i en del af dit liv, kompenserer du ved at flytte dit fokus til noget andet. Afleder din egen opmærksomhed fra problemerne, som er for svære at gøre noget ved. Fokuserer på noget positivt. Du knokler videre. Prøver at få enderne til at mødes. Trods alt.
Din høje IQ kan gøre, at du kan udtænke flere strategier og måder at kompensere.
4. Frygten
Pyh! Lige under overfladen ligger den der sitrende frygt. Og frygten fylder. På mange måder.
Der er frygten for at miste. Miste fodfæste. Miste din familie. Miste dit job og det økonomisk grundlag for dit liv. Miste anseelse. Miste dine (få) venner og dit lidt for stormaskede netværk.
Der er frygten for fremtiden. For hvordan det skal gå. For at rokke med båden. For at gøre nogen skuffede, vrede eller kede af det, hvis ikke du lever op til deres forventninger eller ligefrem fejler.
Bag næsten al frygt ligger den dybe instinktive frygt i ethvert menneske: Frygten for at blive forladt og ensom.
Med en høj IQ følger også evnen til at kunne forudse alt det, der kan gå galt. Uden at skele til, hvor usandsynligt det egentlig er. For i dit hoved bliver det værst tænkelige virkeligt. Din frygt føles reel og velbegrundet.
Samtidig kan mobning og en tidlig oplevelse af at være anderledes end de jævnaldrende have givet dig lavt selvværd…
5. Handlingslammelsen
De fleste af dem, der konsulterer mig, har svært ved at handle og gøre noget aktivt ved problemerne i deres liv. De er mere eller mindre handlingslammede.
Du ved godt, at du burde gøre noget. Burde have gjort noget for længst. Men du kan ikke. Og her er der igen en stribe grunde:
- Du er alt for meget oppe i dit hoved og tror, du kan tænke dig ud af problemerne
- Du har det med at overkomplicere problemerne, så du håber, det bliver mere enkelt med tiden
- Du venter på, at den anden forandrer sig til det bedre
- Du er super forsigtig, og håber på, at nogen træffer det svære valg for dig
- Du er bange for at gøre noget forkert, så du satser på at slippe for at gøre noget
- Du håber på, at problemerne går over af sig selv.
Det ville være rart.
Men her er jeg nødt til at være krasbørstigt ærlig: Det kommer simpelthen ikke til at ske!
Hvis der er noget som helst, der skal ændres i dit liv, begynder og slutter det med dig.
Du skal tage beslutningen, træffe valget og leve med alle konsekvenserne. Ingen andre kan gøre det for dig. Beklager. Men jeg forstår godt, at du tøver og skubber det foran dig.
Forandringssorgen
En dag får du nok. Læsset vælter. Du bliver stresssygemeldt. Eller du er presset så langt ud mod kanten, at du bider hovedet af den første, der nærmer sig. Først helt derude kan du handle. Fordi du er nødt til det.
I det øjeblik rammes du af sorgen. Forandringssorgen. Det er en overvældende sorg over pludselig at kunne mærke dig selv. Mærke hvor dårligt du faktisk har det.
Forandringssorgen er tredobbelt:
- Sorg over, at du blev i det, der ikke var godt for dig
- Sorg over, at du har siddet fast alt for længe
- Sorg over, hvad det har gjort ved dig at blive så længe.
Sorgen gør nas. Og den kan være voldsom. Nogle gange i en grad, der får dig til at søge tilbage til det velkendte, uanset hvor rædselsfuldt, hårdt og svært det var.
Her kommer den gode nyhed til gengæld: Sorgen går over. Sårene heles.
Det kan være intenst. Smertefuldt. Udmattende. Men det varer ikke ved.
Sorgen er en følelse, og følelser er som vejret: Skiftende. Så sorgen driver over. Som en voldsom styrtbyge. Eller som silende, grå regnvejrsdage. På den anden side skinner solen igen. Varmer dig. Giver dig håb og tro på en bedre fremtid.
Vigtigst af alt: Du er ikke alene. Der er mange andre end dig, der har det sådan.
Jeg er der. Klar til at støtte dig i processen, hjælpe dig med viden og værktøjer. Rumme og forstå dig. Opmuntre dig til at handle. Følge dig videre.
Og nogle af de andre i samme situation kan du finde i Facebook-gruppen Potentialefabrikken.
Din første, forsigtige handling kan være at kontakte mig og få en snak.
Bedste hilsner
Ann C.
