Hvis du holder dig ude af rampelyset og lidt skjuler, hvem du er, kan der være både gode grunde og forklaringer på det.

Du skjuler, hvor begavet du er.

At være bedre begavet end klassekammeraterne er sjældent særligt fedt, når man er ung. For når du er ung, vil du helst være som de andre, have venner og veninder, være en del af gruppen og fællesskabet.

Du har ikke lyst til at blive stemplet som stræber eller nørd, endnu mindre at være en af dem, de andre ikke taler med, men taler om. Du kan ikke styre, hvad de tænker eller mener om dig.

At blive mobbet eller holdt uden for fællesskabet, så man ikke bliver inviteret med til festerne eller samtalerne, kan være hårdt for selvtilliden, som i forvejen er ekstra sårbar, når man er ung. Fordi der sker så meget indeni dig, følelserne og hormonerne trækker dig ud i ukendte og utrygge afkroge af dit sind, og din krop forandrer sig. Du kan ikke kontrollere eller forhindre det.

Problemet er, at det tit hænger ved, bliver et mønster og gentager sig på jobbet, når du er voksen. Du kan stadig ikke bestemme, at de andre skal kunne lide dig.

Men du kan dukke dig og forsøge at flyve under radaren, så de andre måske ikke lægger så meget mærke til dig. Du kan lade være med at række hånden op i timerne, selvom du kender svarerne. Du kan lade være med at melde dig, når din chef har en interessant opgave, der skal løses. Du kan underspille dig selv og holde dig tilbage, så de andre måske ikke opdager, hvor intelligent du er, og hvor nemt du har ved nogle ting.

Du kan skjule, hvor begavet du er.

Du skjuler, hvor sensitiv du er.

At være særligt sensitiv betyder, at du tager flere indtryk ind og kan have tendens til at reflektere mere over og analysere, hvad andre gør og siger, i stedet for bare at tænke pyt og være ligeglad. Så du kan bekymre dig mere om, hvad de andre tænker om dig, om de kan lide eller ikke lide dig, hvad de mener om dig.

Det kan være sværere for dig at håndtere uenigheder, konflikter og konfrontationer, fordi du ikke har så megen mental modstandskraft og filter på i forhold til kritik, og hvad andre siger til og om dig. Du kommer nemt til at tage ting personligt og kan være mere nærtagende. Så når du oplever modgang eller en eller anden – for dig – negativ episode, bruger du mere energi og tid på at reflektere, analysere, bearbejde, vende og dreje oplevelsen. Du kan have svært ved at give slip på den og komme videre. Og nogle gange bebrejder du måske netop dig selv, at du ikke bare glemmer det og kommer videre. Men det er ikke noget, du selv bestemmer. Det er bare sådan, det er.

Men du kan lade være med at give udtryk for, hvor såret, frustreret, ked af det eller vred du blev. Du kan tie stille, lade som ingenting og skjule, hvad du føler og tænker.

Du kan skjule, hvor sensitiv du er.

Du skjuler, hvem du er.

Hvis du er introvert, kan du have et meget rigt indre liv og mange, mange tanker, som du ikke deler med andre. Din personlighed er som et isbjerg, hvor de andre kun ser den lille top, der rager op over vandet. Det er kun dig, der ved eller nærmere fornemmer, at du rummer så meget mere. At du er så meget mere og andet, end det de andre ser og hører.

Problemet er, at de andre ikke forstår dig. At de misforstår dig. At de tror, at de forstår dig og ved, hvordan du er. At de tror, du er enig med dem, og de ved, hvad du mener. At nogle af dem fejlbedømmer dig og putter dig i en helt forkert kasse.

Som tiden går, opstår der en større og større afstand imellem den person, de andre ser og tror du er, og den du i virkeligheden er. Gabet mellem deres – ydre – virkelighed og din – indre – virkelighed vokser. Og for hver dag, der går, bliver det sværere for dig at protestere og forklare, hvem og hvordan du er.

Så du fortsætter med at skjule, hvem du er.

Vil du ændre det?

Jeg forstår dig godt. For du har så meget på spil. Så meget at miste.

Men du har også så meget at vinde. Når du begynder at sige, hvad du mener. Når du begynder at udtrykke, hvad du føler. Når du begynder at vise, hvem du er.

Og jeg ved, at det kan være både voldsomt og angstprovokerende. Især i starten.

Jeg har også set og oplevet, den kæmpe forvandling der sker, når en begavet, sensitiv og introvert person arbejder med sin personlige udvikling – og begynder at udfolde både personlighed og potentiale. Både professionelt og privat. Begynder at handle. Og være mere levende, energisk, fri og autentisk. Får styrket selvtillid og selvværd.

Det er fantastisk at få lov at følge udviklingsprocessen.

Vil du med på den rejse – og vise andre, hvem du i virkeligheden er?

Læs også: Er du bange for, at de andre ikke kan lide dig?