Har du travlt på jobbet, så du tit er træt og småsur, når du kommer hjem? Kræver familien eller kæresten mere opmærksomhed, end du orker at give? Har du for lidt tid til dig selv – og til at mærke, hvordan du egentlig har det? Ved du dybest set ikke, hvem du er, eller hvad du skal med dit liv?
Hvorfor er du ikke bare dig selv?
Det lyder nemt. Meget nemmere, end det i virkeligheden er. Fordi du tidligt i dit liv kan have haft oplevelser, som gjorde, at du fik en følelse af at være forkert. At din søster/bror var mere rigtig. At du var for følsom. For nærtagende. For hurtig, for langsom. For snakkende, for tavs. For dominerende, for tilbageholdende. For hvad som helst. Men frem for alt forkert.
Så i stedet for bare at være dig selv og stole på, at du blev elsket, set og rummet præcist, som du var, måtte du forsøge at modellere dig selv ind i en anden form, der passede bedre ind i din familie. Som passede bedre til deres forventninger til, hvordan du skulle være.
Hvem er du så?
For at føle dig om ikke elsket, så i det mindste nogenlunde okay og accepteret, måtte du lave dig selv om. Du var nødt til at udvikle en overlevelsesstrategi, så du ikke blev dømt ude af familiens fællesskab. Fordi det at blive afvist var for farligt. At blive udstødt og forladt var det værst tænkelige, som du for enhver pris måtte undgå.
Derfor lærte du at gemme dig selv væk og skjule, hvem du i virkeligheden var. I stedet blev du føjelig, eftergivende, pleasende for at være dem til behag. Så du fik betinget kærlighed – betinget af, at du blev ved med at opføre dig sådan, som de bedst kunne lide dig.
Eller du anstrengte dig hele tiden for at få lidt positiv opmærksomhed, når du var dygtig i skolen, dygtig til at hjælpe til med det huslige og dygtig til at hjælpe far.
Eller du var nødt til at være trodsig, rebelsk og lave ballade, fordi du så trods alt fik negativ opmærksomhed. Du fik skæld ud, men du blev både hørt og set. Og det var bedre end ligegyldighed. At de var ligeglade med, om du var der eller ej. Alt var bedre end ligegyldighed.
Hvilken rolle har du?
Resultatet blev, at du fik eller selv påtog dig en bestemt rolle for at passe ind og undgå afvisningen.
Du blev:
- Pleaseren – for at undgå konflikter og afvisninger
- Den sjove og klassens klovn – for at få positiv opmærksomhed
- Den pligtopfyldende – for at få ros og positiv opmærksomhed
- Den overansvarlige – for at undgå bebrejdelse (som du alligevel ikke undgik)
- Den selvopofrende – for at blive elsket, når du nu gjorde alt for alle andre
- Den ambitiøse – for at få anerkendelse og positiv opmærksomhed
Uanset hvilken rolle, du har, så har den tjent et vigtigt dobbelt formål: Den har beskyttet dig mod afvisninger og det, der var ubærligt og uoverskueligt for dig som barn/ung, og den har samtidig skjult den, du inderst inde er.
Din rolle har fungeret som et skjold, du kunne holde op imod verden.
Rollen svarer til det, den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung kalder en Persona.
Det bliver en slags skuespil, du spiller, og dermed kan det også danne grobund for impostor-fænomenet og give dig en oplevelse af, at du snyder eller bluffer.
Prøv selv Impostor-testen
Hvem er du i virkeligheden?
Problemet opstår, stadig ifølge Jung, først når du identificerer dig med din Persona, eksempelvis ved at investere al tid og energi dit job. Hvis du så mister dit job, er det ikke kun en indtægtskilde, men hele din identitet, du mister.
Eller Personaen bliver en stivnet maske, der dækker over, hvordan du i virkeligheden har det: Du smiler, selvom du faktisk er ked af det.
At finde ud af, hvem du i virkeligheden er og blive (mere) dig selv, kan være en længere proces, svarende til Jungs begreb individuation. Det er det, vi arbejder med i det individuelle udviklingsforløb, og som mere end 80 personer har været igennem siden 2012. Selvfølgelig når du ikke i mål med det på tre måneder, fordi det er en proces, der kan vare resten af dit liv – du kickstarter bare processen og træder på speederen i stedet for at gå og træde dig selv over tæerne. Du får en sparringspartner og nogle konkrete øvelser og værktøjer i stedet for at cirkle rundt i de samme handlinger og tænke de samme tanker igen og igen.
Vil du med på rejsen mod at blive dig selv?
Læs også:
Autentisk – hvem er jeg egentlig?
Personlig udvikling – hviler du i dig selv?
Personlig udvikling: Er dit liv gået i knuder?
Hvordan kan du bryde den negative cirkel?
Er du bange for at blive forladt?
Impostor-fænomenet: Succes udadtil, fiasko indadtil
Derfor rammer impostor syndromet især de introverte og mest begavede
