Ikke som de jævnaldrende
Asynkron udvikling er nærmere reglen end undtagelsen for begavede børn. De udvikler sig ganske enkelt ikke i takt med andre børn på samme alder. Oftest tilegner de begavede børn sig hurtigere nye færdigheder eller gør tingene på en anden og smartere måde end deres jævnaldrende.
For begavede babyer kan det være evnen til at trille rundt, sidde selv, kravle og gå før de andre babyer i mødregruppen. Andre babyer venter lidt længere, mens de til gengæld gør det bedre og hurtigere, når de først kommer i gang. En typisk ting kan være det med at tale, hvor nogle snakker tidligt og har et stort ordforråd, mens andre kommunikerer fint uden ord og ligesom går og suger til sig, så når de endelig begynder at sige noget, taler de fuldstændig rent og i hele sætninger,
Nogle af de begavede børn begynder at interessere sig for bogstaver og ord allerede, når de er to år og begynder at læse ord, når de er tre eller fire år. Andre synes at tal er mere spændende og lægger tocifrede tal sammen i hovedet, når der spilles spil i børnehaven. Atter andre leger og klatrer i træer lige til første skoledag, men så sætter de ellers en spurt ind og kan blive vildt skuffede over, at de eksempelvis kun må lære ét bogstav om ugen.
Det er altså vidt forskelligt, hvordan barnets begavelse kommer til udtryk. Pointen er, at begavede børn ikke følger samme udviklingsforløb eller -tempo deres jævnaldrende. Ofte til bekymring for pædagogerne og forundring for forældre.
Læs også: Asynkronitet og intelligens – er din fødselsattest misvisende?
Skal mit begavede barn springe en klasse over?
Netop fordi udviklingen er så forskellig, kan man heller ikke svare entydigt på, om det vil være godt for et begavet barn at springe en klasse over.
Argumenter for at springe en klasse over
- Barnet får faglige udfordringer på et højere niveau
- Det skal anstrenge sig for at kunne følge med (i hvert fald i starten)
- Barnet “leger i forvejen opad” med ældre legekammerater
- Det kommer på niveau med klassekammeraterne og får lov til at føle sig almindelig/som de andre
- Barnet får mulighed for at starte på en frisk og få nye venner
De argumenter vejer især tungt, hvis barnet i en kortere eller længere periode har været i mistrivsel, er blevet mobbet eller har mistet lysten til at gå i skole. Nogle af de begavede børn risikerer nemlig at blive underydere, som kommer gennem folkeskolen uden nogensinde at skulle læse lektier eller behøve at anstrenge sig, så når de kommer videre i uddannelsessystemet, rammer de før eller senere muren, fordi de ikke har fået de gode arbejdsvaner, som gør det lettere at få læst pensum og lavet afleveringsopgaverne. Når de rammer muren er der risiko for, at de kommer for langt bagud og ikke gennemfører uddannelsen.
Argumenter imod at springe en klasse over
- Barnet er altid yngre end klassekammeraterne, og det kan fortsætte resten af livet – altid at være den yngste
- Det er ikke emotionelt på samme niveau
- Barnet ryger ud af fællesskabet, når de andre bliver teenagere
- Det trives umiddelbart fint socialt i sin nuværende klasse og vil måske miste gode venner her
- Forældrene kan bare sørge for at give barnet udfordringer i fritiden
De argumenter kan især veje tungt, hvis barnet er socialt velfungerende eller lidt mere sensitiv, så det boglige vægter mindre i hverdagen, mens barnet vil blive ked af det og mere sårbar i en længere periode uden trygheden i de velkendte relationer. Det kræver stor empati og en åben dialog med barnet at sikre sig, at det bliver en succes. De gode oplevelser i den nye klasse skal hurtigst muligt opveje tabet af relationerne i den gamle klasse, hvis det skal lykkes. Hvis man som forældre overhører eller ignorerer barnets måske indirekte protester eller vage tegn på mistrivsel, kan det blive en dårlig oplevelse, som kan standse barnets udvikling og læring i en periode, fordi det skal bruge alt sin energi på at lære at navigere i den nye klasse. I værste fald sætter det dybere spor.
Læs også: Skal de begavede lære at opføre sig normalt?
Uanset hvad du vælger
Begavede børn er og vil altid være anderledes end deres jævnaldrende. Derfor kan det at springe en klasse over være en fin løsning, men sandsynligvis er det kun et spørgsmål om tid, før barnet igen er foran de andre i sine yndlingsfag.
Som regel har de begavede – både børn, unge og voksne – nogle andre interesser end flertallet, og de kan lynhurtigt skifte mellem nærmest at være besat af en hobby til at miste interessen totalt og kaste sig over noget helt andet. Ofte er det selve det at møde noget nyt, ukendt og udfordrende, der er det sjove.
Typisk gælder 80/20-reglen: At det tager 20 % af tiden at lære 80 % af kompetencen/emnet, og så vil det tage 80 % af tiden og energien at perfektionere de resterende 20 %. Derfor går mange begavede videre til det næste. Rugbrødsarbejdet, gentagelserne og de evindelige små variationer over det samme tema bliver ganske enkelt for kedeligt.
Læs også: Hvad kendetegner de begavede voksne og unge?
Anderledes og ensom
Et andet grundvilkår for begavede uanset alder er, at de er anderledes end flertallet i den brede midtergruppe, så de tit føler sig udenfor, forkerte og ensomme. Især ensomheden kan være smertefuld. For nogle bliver den koblet med flovhed og skam, fordi de med deres logik kan overbevise sig selv om, at de burde kunne finde ud af at passe ind og være som de andre – og her begynder skuespillet og den endeløse kamp for at være som de andre og blive accepteret af gruppen. Det kan føre til impostor-fænomenet.
Og: Uanset hvad, kan jeg varmt anbefale, at du inddrager dit begavede barn i dine overvejelser omkring at springe en klasse over, for måske er det ikke dét, barnet har mest brug for lige nu. Det kan også være andre former for støtte, et skoleskift eller at du lytter til og ser det, som det er.
Læs også: Mobning, kedsomhed og ensomhed er hverdagen for begavede børn og unge
Begavede overlevelsesstrategier
Der findes forskellige strategier til at komme igennem skoletiden og senere arbejdslivet, som kan udmønte sig i næsten arketypiske roller:
- Klassens klovn
- Den dominerende
- Kamelæonen
- Den ensomme ulv
- Hjælperen/redningsmanden
for bare at nævne nogle af de hyppigt forekommende.
Klassens klovn sørger for altid at pjatte, gøre grin med sig selv (for at berolige alfa-hannen) og få de andre til at le, mens han skjuler sin sårbarhed bag en sjov facade og bidende ironi. Den dominerende sørger for at gennemtrumfe sin vilje og få trofaste støtter til at følge sig (han/hun er typisk ekstrovert, har talegaverne i orden og virker overbevisende).
Kamelæonen sørger for hele tiden at tilpasse sig, sige, gøre og mene det rigtige og for gruppen acceptable. Den ensomme ulv sørger for at passe sig selv, køre under radaren og holde sig i periferien, hvor der ikke er nogen, der føler sig truede eller bliver misundelige.
Hjælperen bliver hjælpelærer eller de svages beskytter, den lille voksne derhjemme (hvor de voksne ikke tager ansvaret på sig), den flinke, dygtige, upåfaldende og konfliktsky, der altid glatter ud og mægler (de er typisk sensitive og kan ikke holde ud at være i et lokale med dårlig stemning eller nogen, der er uvenner).
Hvad kan du genkende fra dig selv?
Hvordan har du klare dig igennem?
Hvad kan du genkende fra dit barn?
Hvilken rolle synes dit barn at vælge?
Tjek dig selv: Er du belastende begavet?
