Hvorfor kan du ikke gøre karriere?
Du ved, at du er hurtigere end de fleste til at sætte dig ind i nye opgaver og områder. Du er kompetent og yder en stor indsats. Du er åben og lydhør over for feedback og vil gerne udvikle dig både fagligt og personligt. Men alligevel er det nogle andre, der bliver forfremmet og har en glimrende karriere. Og du forstår ikke hvorfor.
Her er mit bud på forklaringer.
De 4 grunde til, at du ikke bliver forfremmet
1. Du spiller ikke spillet
I store organisationer er der altid spil, der skal spilles. Politiske spil. Magtspil. Sociale spil. Hvis du skal forfremmes, skal du kunne spille spillet, uanset hvilket spil det gælder. Du skal sige det rigtige, gøre det rigtige, spise frokost og mødes med de rigtige. Du skal spille dine kort – og talenter – taktisk og på de helt rette tidspunkter.
Rigtigt mange begavede gider ikke at spille spillet. Fordi de oplever det som spild af tid.
Nogle vil kalde det at holde sig langt fra de store B’er: Bulshit, Brown-nosing, Backstabbing, Blaming og det danske Bagvask/Bagtalelser.
Hvorfor kan du ikke bare levere varen og blive vurderet – og gerne forfremmet – på en faglig, saglig baggrund?
De fleste begavede (hvis ikke alle) er asynkront udviklede og har derfor ikke leget så meget med jævnaldrende i deres opvækst, fordi de i stedet søgte voksenkontakt eller hellere ville læse bøger eller spille computerspil. Dermed er de gået glip af rollelegene, konkurrencerne og andre lege, hvor kunne have lært de sociale spilleregler og hvordan, man begår sig i forhold til gruppens alfa-han eller alfa-hun. Dermed mangler de nogle sociale kompetencer, som kolleger har. Og så bliver kollegerne forfremmet.
2. Du er alt for ærlig
Igen – hvis du er asynkront udviklet, så har du nok ikke lært, hvad man siger, og især hvad man ikke siger til hvem. Så du kommer til at sige din ærlige og uforbeholdne mening om det ene eller det andet, som efter din opfattelse ikke fungerer optimalt. Det kan være arbejdsgangen, en beslutning, en proces, en involvering eller ansættelse af en person eller noget andet strengt fagligt. Som du kommer til at sige på afdelingsmødet. Eller til din chef.
Du siger det selvfølgelig i den allerbedste mening, og fordi du vil virksomheden det bedste. Desværre er det ikke sådan det bliver opfattet. Tværtimod kan du blive opfattet som illoyal. Eller som et kritisk brokhoved.
Uden at ville det kan du gå hen at blive persona non grata. Du er den der irriterende sten, som ledelsen bliver ved at have i skoen. Indtil de en dag finder en passende grund til at fyre dig.
3. Du er for utålmodig
Jo større organisationen er, desto længere er der fra beslutning til handling. Og dem der træffer beslutningerne, er ikke dem, der har fingeren på kundernes puls eller hånden på de ansattes kogeplade. Ting tager tid. Visse ting tager lang tid.
Som begavet kan du gennemskue og forstå komplekse sammenhænge og dermed også konsekvenserne af en given beslutning. Eller af ikke at få truffet den nødvendige beslutning, så du kan handle.
Så du bliver utålmodig. Går din leder på klingen. Presser på. Igen fordi du vil virksomheden og kunderne det bedste, men du ramler imod de usynlige glasvægge, der især er så mange af i større organisationer. Og igen bliver du opfattet som irriterende og alt for utålmodig.
4. Du beundrer ikke din chef
Jamen, tænker du måske, hvorfor skal jeg beundre min chef?! Det skal du bare. Hvis du vil forfremmes. For ellers risikerer du at blive opfattet som en trussel og konkurrent.
Det er typisk et problem, du som begavet ikke selv kan se eller forstå. Hvis du kan, så synes du ikke, at din chef har nogen grund til at opfatte dig som en trussel eller konkurrent, for du er da ikke interesseret i hans/hendes job – du prøver bare på at gøre dit job så godt som muligt.
Når du – højst sandsynligt – er mere intelligent end din chef, så vil du møde ham eller hende i øjenhøjde. Din chef vil sikkert føle sig gennemskuet eller i hvert fald kritisk vurderet. Og hvis du skal være helt ærlig, så synes du nok heller ikke, at din chef er så fantastisk, at du kan beundre ham eller hende næsegrus. Du kan respektere, men nok ikke beundre så meget. Der skal nemlig en del til at imponere dig.
Statistisk set (jf. People Tests Systems‘ undersøgelser), så har de fleste mellemledere en IQ i den øvre ende af normalområdet. De er kvikke. Og de er som regel dygtige, flittige og gode til at spille spillet, for det lærte de allerede i deres opvækst. Så de er blevet forfremmet.
Som velbegavet (øverste 10%) er du derfor med stor sandsynlighed mere intelligent end din chef. Hvis du har en god, empatisk chef, der kan se dit potentiale og har selvtillid nok til ikke at have behov for beundring, så er det ikke noget problem. Men det er desværre ikke alle begavede, der er så heldige.
Tværtimod oplever mange begavede, at mellemlederne udgør et uigennemtrængeligt rockwool-lag, hvor de gode ideer, forandringstiltag og initiativer bliver bremset og dør en tidlig død. Med tiden bliver de begavede derfor frustrerede, desillusionerede, utålmodige eller giver slet og ret op. Kvitter karrieren og starter som selvstændig i stedet for.
Er du en af dem?
Læs evt. også:
Belastende begavet – er du i udkanten af arbejdsmarkedet?
Er hylden aldrig bred nok?
4 grunde til at virksomheden ikke bruger de begavedes potentiale
8 grunde til at begavede ikke bruger deres potentiale
Al den talentfokus – uden at vide, hvad talenter er – af Torben Tolstøj
Belastende begavet – forstår de ikke, hvad du siger?
Overvejer du at sige op?
Overvejer du at skifte job?
Overvejer du at blive selvstændig?
Forfriskende, skarpsindig og praecist korrekt.
Spot on 🙂
Som selvstændig er der så bare en helt masse andre problemer at slås med – mange gange tænker jeg at det ville være nemmere at være lidt mindre perfektionistisk og lidt mindre faktuel og meget meget mere sælgende.
Ja, som selvstændig har man nogle helt andre udfordringer. Det er som regel her impostor-fænomenet så pludselig dukker op.
Jeg har tit joket med, at jeg gik selvstændig pga uduelige chefer – der var måske noget om det
Av, det gjorde sgu lidt i ondt at læse. Ved jeg har noget at arbejde med
Erkendelsen og bevidstheden er første vigtige skridt i den rigtige retning.
Men måske skal du ikke nødvendigvis lave om på dig selv. Måske er det et spørgsmål om at acceptere, at det er sådan du er. Og at du måske bare ikke er det rigtige sted.
The story of my life !!!
Nå det er sådan det hænger sammen – vidste det godt !
Lidt ulækkert – det jeg hader er netop måden man kommer opad i en stor organisation – ligesom at slikke sig op gennem hirakiet. Hvem er det som sætter disse metoder op – de samme som selv er blevet ru på tungen – det er syg kultur. Det er nok grundentil at vi har så mange dårlige chefer, som slet ikke er deres stilling værd – de sidder der kun fordi de har forstået spillet. Og de andre som ikke gider at blive ru på tungen – de sidder og kommer ikke videre – men de ved at de er klogere – det bliver man bare ikke rig af 🙂
Jeg har arbejdet på en stor offentlig arbejdsplads i 43 år. Jeg hører åbenbart til den kategori, du beskriver så perfekt. I 41 år havde jeg chefer, der godt kunne tåle, at der blev sat spørgsmålstegn ved deres beslutninger, så længe det var saglige argumenter. De sidste 2 år havde jeg chefer, der absolut ikke kunne lide at blive modsagt. Så efter 43 år mente de, at jeg hellere måtte gå på efterløn. Det er jeg glad for i dag, da jeg hele tiden har kunnet se mig selv i spejlet. Den pågældende arbejdsplads er i dag blevet forvandlet fra en af de bedste arbejdspladser til en af de dårligste. Sørgeligt med dårlige chefer.
Tak for indsigten. ;-). Det er spot on. Spørgsmålet er hvorhen herfra – når man trods alt også er team player?
Ja, det er et godt spørgsmål og svaret er meget individuelt, fordi det afhænger af din personlighed, dit drive, hvad der motiverer dig samt dine ambitioner, drømme og ønsker.
Det er noget af det, man kan finde ud af på job-workshoppen eller ved en job-konsultation. Eller i hvert fald blive klogere på.
Det lyder – åbenbart – grimt, men har aldrig læst en så præcis gengivelse af mig, min karriere og den virkelighed jeg åbenbart er dømt til at leve i. Og jeg HADER hvert sekund, fordi jeg samtidig skal høre på at det kan betale sig at være dygtig. Gu kan det røv! Jeg har endda fået “feedback” på, at min intelligens “stod i vejen” for mig. Go figure. Udtalt af middelmådige typer der har stor succes mens de sælger løsninger som objektivt ikke fungerer, aldrig vil give store resultater og i bedste fald er ressourcespild ift opmærksomhed, tid og penge… Som Pernille Rosendal engang udtalte: Hvorfor skal der være så meget PISSE modstand?
Jeg på i samme båd.
(det min skyld at nettos spot orde er tema opdelt den dag idag) jeg var 17 dengang jeg fik en god ide som kasseassistent og jeg så min Chef få ros af distriktchefen, jeg var rasende. Jeg er holdt op med at dele mine gode ideer!
Synes beskrivelsen på mange måder er rammende, hvilket de fleste kommentarer synes at billige. Manglen på sociale kompetencer – den asynkrone opvækst, kan måske forklare en del. Desværre hænger drømmejobbene til os “kloge” ikke på træerne idet vores opførsel for ofte kan virke stødende. På den anden side så findes der jo højt intelligente mennesker, som også forstår at opføre sig intelligent. En vigtig udfordring til os “kloge” kan være at tilegne os de sociale kompetencer vi tilsyneladende mangler, tage tid til at forklare omgivelserne vores gode intentioner osv.
Ja, der findes også mange højtbegavede, som er knapt så asynkrone, og som har de nødvendige sociale kompetencer for at kunne begå sig. Det er – med stor sandsynlighed – de højtbegavede alfa-hanner og alfa-hunner, som bestemte, hvad der skulle leges og som de andre børn så op til. Det er dem, der senere i livet bliver administrerende direktører.
Men administrerende direktører kan jo rage uklar med direktionen eller være uenige i de overordnede beslutninger af den ene eller anden grund, og så ryger de ud. Økonomisk er det nok noget sjovere i den ende af hierarkiet, men det interessante er, at mange af dem derefter starter egen virksomhed eller i stedet går ind i bestyrelsesarbejde.
Helt for egen regning kan jeg forestille mig, at de socialt velfungerende højtbegavede stadig må kæmpe med en veludviklet retfærdighedssans, som med mellemrum kan komme på tværs af de “politisk korrekte” eller for aktionærerne økonomisk favorable beslutninger, som flertallet får gennemtrumfet.
Bare en tanke.
Det er forståeligt at de fleste stræber efter social opstigning. I enhver gruppe er der dog kun behov for et mindre antal høvdinge. Intelligens måles ofte som evnen til at løse nogle bestemte kognitive opgaver. En høj intelligens er ikke garant for gode lederegenskaber, det kræver bl.a også medmenneskelig forståelse, tolerance osv. Hvis alle med høj IQ automatisk havnede på toppen af hierakiet, så ville der sandsynligvis opstå tumult ,- og hvem skulle så udføre arbejdet? Jeg betragter det ikke som en falliterklæring at låne sine intellektuelle evner ud som vidensarbejder/konsulent. Hvis den politiske agenda ikke passer kan konsulenten sædvanligvis, uden det store besvær og dramatik forlade arenaen. Min erfaring er at det største problem ved at være konsulent er den periodevis usikre indtægt i kombination med de ofte for korte projekter (som ikke formår at udfordre tilstrækkeligt). Derfor kan en ansættelse i en større virksomhed være attraktiv.
Rigtig god pointe Lars. Vi skal øve på de sociale kompetencer.
Det kræver dog, at vores venner og famile gider øve med os. Det kniber det med, oplever jeg. Min erfaring er, at hyggestemningen så brydes, hvilket flertallet ikke bryder sig om.
Åh, jeg kunne tude over at læse det, du skriver. Det skriger til himlen at være intelligent og så ikke kunne finde et arbejde, ikke kunne bruge sine evner, ikke kunne spille det her såkaldte spil, men derimod være dømt til offentlig forsørgelse, lykkepiller og selvmordstanker. Jeg har opgivet, at en appelsin nogensinde lander i min turban, selv en mandarin har jeg skudt en hvid pind efter. At være enten kriminel eller politiker er efterhånden det eneste, der giver en nogenlunde ordentlig indkomst.
Hej Lars
Det kunne være min historie. Jeg er også intelligent, men har problemer med at finde arbejde. Hvorfor det skal være sådan, det ved jeg ikke. Der er brug for mere fokus på vores problemer, og den ressource som samfundet går glip af.
Det er mægtigt, at du sætter fokus på at man sagtens kan havne udenfor arbejdsmarkedet pta/pga en betydelig IQ. Og fantastisk der er hjælp at hente. Min oplevelse er bare: ingen penge; ingen hjælp… ingen hjælp; ingen penge…og så træder vi bare lidt mere vande.
Ja, sådan er det desværre tit. Der er dog flere sagsbehandlere og jobkonsulenter, der er ved at være opmærksom på problematikken.
Jeg har endelig fast arbejde. Ligger i øverste 2% og kan 100% sætte mig ind i ovenstående. Jeg er opvokset hos en alkoholiker i mine teenage år og kender ikke godt nok til spillet, som ja jeg synes er røvsygt.
Er der et kursus hvor jeg kan lære/snakke med nogen om spillet.
Hej Cecilie,
Tak for din kommentar.
Lyder til, at du har brugt din energi på at lære et andet spil.
Jeg holder ikke kurser i det, men tilbyder individuel sparring, fordi det kan være meget individuelt, hvad der skal til – afhængigt af nærmeste leder, kolleger, organisationskulturen og en masse andet. Dertil kommer så, at du måske ikke har lyst til at betale prisen for at spille spillet, fordi du så skal gå imod dine personlige værdier, være mindre ærlig, direkte og faktisk mindre autentisk.
Derudover er du velkommen i mine to grupper: “Netværk for begavede” på LinkedIn og “Potentialefabrikken” på Facebook, hvor du kan møde ligesindede.
Bedste hilsner
Ann C.
Det er lige min historie og bl.a derfor er jeg havnet som selvstændig. Er der mon en undersøgelse af IQ hos selvstændige/iværksættere? Efter at have mødt mange iværksættere i mit netværk føler jeg, de har en meget højere IQ end resten…og det er SÅ skønt at føle sig blandt ligesindede, som forstår mig.
Nej, hvor er det præcist det her. Gud hvor er det rart, at der bliver sat ord på det.
Tak!