Den belastende svære kommunikation
Noget af det, som volder begavede flest kvaler, er kommunikationen. Det har været et gennemgående tema for de flere hundreder begavede, jeg har talt med gennem årene. Og det bliver det tilsyneladende ved med at være.
Det er som en kæmpestor blind vinkel, at det, du siger, slet ikke bliver opfattet sådan, som du har ment det.
Den grundlæggende udfordring er, at I simpelthen ikke “sender på samme frekvens” og derfor kan gå gevaldigt galt af hinanden.
Det gælder især, hvis du ikke selv er klar over, at du er mere begavet end gennemsnittet, for så opdager du ikke selv, at du hægter de andre af.
Du tror, at det, der er indlysende for dig, må være lige så indlysende for alle andre.
Men det er det altså ikke. Faktisk langt fra. Derfor kan det hjælpe dig at få tal på din IQ, så du kan se sort på hvidt, hvor du ligger i forhold til gennemsnittet. Hvis du f.eks. er blandt de 5 % bedst begavede, så er du faktuelt hurtigere, skarpere og har lettere ved at forstå noget nyt og/eller komplekst, end 95 % af dem, du tilfældigt møder.
Læs også: De 3 største fejl ubevidst begavede begår
Normalfordeling IQ
“Mine kolleger forstår ikke, hvad jeg siger!?”
Den hyppigst forekommende oplevelse af ikke at blive forstået, opstår på arbejdspladsen i forbindelse med møder. Nogen siger noget eller et problem bliver bragt op. Efter et par sætninger frem og tilbage mellem de andre, byder du ind og kommer med et forslag til, hvad man kan gøre, som kan løse problemet. Her sker der typisk flere ting:
- De andre taler videre, som om de ikke hørte, hvad du sagde
- De ser underligt på dig og siger, at det slet ikke er dét, det handler om
- De bruger lang tid på at drøfte, hvad man kan gøre og hvordan, indtil en anden siger præcist det samme, som du sagde helt fra starten!
Hvis du gør opmærksom på, at det var det samme du sagde, ignorerer de dig sandsynligvis, fordi de ikke kan huske, hvad du sagde, eller ikke forstod det med dine ord. Eller de havde lige brug for at drøfte det lidt længere i deres eget tempo for selv at nå frem til det.
Du springer direkte fra A til Z, mens dine kolleger har brug for først at forstå F, diskutere K og L eller de kan slet ikke se, hvorfor man skal hen til Z og ikke kan stoppe ved R.
Nogle gange tager de andres proces kun 10-20 minutter, før de når frem. Andre gange kan det tage dage, uger eller måneder afhængigt af, hvor forskelligt I tænker.
Læs også: Belastende begavet: forstår de ikke, hvad du siger?
“Min lærer forstod ikke, hvad jeg sagde”
Udsagnet går igen hos rigtigt mange begavede. En anden variant er, at klassekammeraterne ikke forstod dem.
Forklaringen er, at begavede oftest har et højere abstraktionsniveau end gennemsnittet. Og nogle gange også læreren.
Begavede stiller mange spørgsmål, fordi de kan opfatte nuancer og aspekter, som andre slet ikke ser.
Mit eget yndlingseksempel er et spørgsmål, jeg skulle besvare i en test i forbindelse med en rekrutteringsproces:
“En sælger kan sælge for 30.000 kr. på et kvartal. Hvor meget kan han sælge for på et år?”
Enhver, der har beskæftiget sig bare en lille smule med salg ved, at det er umuligt at svare på. For vi ved ikke, om det var et godt eller dårligt kvartal for den sælger. Vi ved ikke, om han var på sommerferie i tre uger undervejs og alle kunderne også var det. Vi aner ikke, hvad han sælger og derfor heller ikke, om det er et sæsonfølsomt produkt som eksempelvis is eller skiudstyr. Og sælgeren bliver måske sygemeldt i september og sælger ingenting resten af året.
En kringlet hjerne kan blive ved med at udtænke spørgsmål, som i deres hoved er nødvendige at svare på først.
Det er dette skønne klip et godt eksempel på: Specifics Bob
Det er desværre ikke alle lærere, der er lige tålmodige. Og socialiseringen blandt klassekammerater, der har behov for at være de bedste, kan være rå. Så den manglende forståelse kan tit medføre mobning – både fra lærere og elevers side.
Tjek selv, om du er Belastende begavet
Misforstået ærlighed
Noget af det mest typiske for begavede er deres ærlighed. Hvis de bare var 10 procent mindre ærlige og åbenmundede, kunne de spare sig selv for utallige misforståelser og ærgrelser. Men nej.
De er alt, alt for ærlige om alt for mange ting. Og de kommer til at sige, hvad de tænker eller tror er problemet.
Så chefer, kolleger og venner kommer til at opfatte dem som:
- Kritikere – fordi de påpeger problemer og ser hullerne i osten
- Modstandere – fordi de ikke uden videre giver andre ret
- Forandringsaverse – fordi de kan se det, der kan gå galt (og ofte gør det)
- Brokkehoveder – fordi de bliver ved at vende tilbage til det, der ikke fungerer
Især tænketyperne kan gå voldsomt galt i byen, fordi det, de selv opfatter som neutralt, objektivt registrerende, af de værdistyrede føletyper kan blive opfattet som negativt, dømmende eller ligefrem racistisk og krænkende.
Men de begavedes hudløse ærlighed kommer fra et godt hjerte og de bedste intentioner om, at man lige så godt kan sige tingene, som de er – uden at dømme eller lægge mere i det – og så forsøge at gøre noget ved det, der kan forbedres.
Når først chef, kolleger og venner har forstået det, kan kommunikationen blive lettere. Desværre kan den være gået helt skævt og relationen være røget af sporet længe inden.
Læs evt. også: Begavet tænketype, sensitiv og uden grænser
“Mine forældre forstår mig ikke”
At ens forældre ikke forstår en, er imidlertid det, der gør mest ondt og er sværrest at reparere på hos de vokse begavede, som konsulterer mig. De kæmper typisk med lavt selvværd og/eller lav selvtillid samt varierende grader af impostor-fænomenet. Fordi de i kommunikationen med og relationen til forældrene har fået en helt grundlæggende oplevelse af ikke at blive forstået.
Forældre er ikke altid lige så begavede som deres børn. Eller de kan have ting i deres egen bagage, som de ubevidst gentager i forhold til deres børn og opdragelsen af dem. Nogle gange mangler de ganske enkelt evnen til at elske og tage ansvaret for deres børn (der kan også være diverse ikke-udredte diagnoser i spil).
Uanset hvad bliver resultatet, at barnet ikke føler sig forstået. Den manglende oplevelse af at blive mødt og set, får oftest det begavede barn til at føle sig forkert, og det bestyrkes yderligere, når barnet ikke kan spejle sig i nogen af forældrene. Det kan også forværres af, at det begavede barn heller ikke ligner sine søskende og på en eller flere måder er det sorte får i flokken.
Eller det hvide får blandt sorte: Det eneste barn, der forlader hjembyen, får en videregående uddannelse eller andet, som gør barnet markant anderledes end forældre og søskende.
Følelsen af at være anderledes og forkert grundfæster en dybereliggende og nærmest eksistentiel ensomhed, som de begavede ofte skammer sig over, eller som regel giver dem følelsen af, at de må klare deres problemer selv.
Begavede, der ikke ligner deres forældre eller søskende, kan føle sig anderledes, forkerte og eksistentielt ensomme. De tvivler på, at andre kan hjælpe dem, når de alligevel ikke kan forstå dem.
Det er noget af det, jeg har specialiseret mig i at hjælpe de begavede med. Hvis du kan genkende det, kan du altid skrive til mig.
