+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk

“Hvis jeg virkelig er så klog, hvorfor…”

Det er en af de typiske indledninger på sætninger, jeg ofte har hørt fra åbenlyst begavede, der ikke selv ved, at de er det. Dem har jeg efterhånden talt med flere hundreder af, siden jeg i 2012 besluttede mig for at arbejde med personlig udvikling for de 10 % bedst begavede.

Selv når IQ-testen viser det, så tror de slet ikke på det. Fordi de forestiller sig, at en høj IQ også er ensbetydende med, at man gør karriere og klarer sig godt på alle fronter.

Men det er langt fra en selvfølge, at en høj IQ også medfører succes på jobbet og i privatlivet. Tværtimod er der nogle andre faktorer, der spiller ind, som kan spænde ben for netop det.

Læs også: Hvis jeg virkelig er så intelligent, hvorfor…

 

“Hvorfor har jeg ikke opnået mere?”

Impostor-fænomenet (eller impostor syndrome) er en slags professionelt mindreværdskompleks, der især rammer de begavede, fordi de fejlagtigt tror, at hvis noget er nemt for dem, så må det også være nemt for alle andre. Dermed kommer de til at undervurdere sig selv og overvurdere andre.

Et centralt element i impostor-fænomenet er, at man har utroligt høje forventninger til sig selv og konstant sammenligner sig selv med andre. Sammenligner egne præstationer med andres præstationer. Sammenligner egne resultater, og hvad man har opnået, med hvad andre har opnået. Hver gang på en måde, så man overbeviser sig selv om, at man burde have klaret sig bedre og opnået mere.

Med andre ord: Du har en urealistisk selvopfattelse, hvor selvtilliden ikke matcher de reelle kompetencer og resultater (jf modellen nedenfor). Det gælder i øvrigt både professionelt og privat.

Læs også: 10 tegn på, at du er ramt af impostor-fænomenet

Prøv selv  Impostor-testen

Impostor-fænomenet og Dunning-Kruger-effekten

 

“Hvorfor har jeg ikke gjort karriere?”

Rigtigt mange begavede oplever:

  1. At blive overhalet af kolleger
  2. At de bliver misforstået
  3. At de bliver fyret
  4. At de slet ikke bliver ansat

Ad 1. Når det er din kollega, der bliver forfremmet i stedet for dig, kan der selvfølgelig være faglige og saglige grunde til det. Men det er lige så sandsynligt, at din kollega er bedre til at spille spillet, holde sin ærlige mening for sig selv, affinde sig med, at ting tager tid, og i øvrigt ser op til chefen. Altså det, du har svært ved.
Læs også: 4 grunde til at begavede ikke gør karriere

Ad 2. Du bliver gang på gang misforstået, fordi du taler hen over hovedet på dine kolleger eller kommer til at påpege noget, der får dem til at opfatte dig som kritisk, negativ eller ligefrem som en konkurrent.
Læs også: Sådan kan du vælge dine kampe med omhu

Læs også: Har du været udsat for løgne, bagtalelser og backstabbing? og deltag i undersøgelsen.

Ad 3. Du har måske oplevet det flere gange: Det er kun et spørgsmål om tid, før din chef begynder at finde fejl hos dig, så du kan blive fyret.
Læs også: Er du sådan en, der altid bliver fyret?

Ad 4. Hvis du slet ikke bliver ansat, har det ikke nødvendigvis noget med dine kvalifikationer at gøre.
Læs også: Alt for intelligent: 4 grunde til at de ikke ansætter dig

 

“Hvorfor har jeg klaret mig middelmådigt i skolen og på studiet?”

Der er også mange begavede, der argumenterer for, at de ikke kan være specielt intelligente, for så ville de have klaret sig bedre i skolen og på studiet. Men det afhænger af flere faktorer:

  1. Højden på din IQ – om du bliver passende udfordret
  2. Måden du er begavet – matematisk, sprogligt eller på andre måder
  3. Dit præstationsmønster – hvordan du motiveres og skaber resultater

Ad 1. Hvis din IQ er meget højere end dine klassekammeraters IQ, kan det være svært for lærerne at prioritere indsatsen og udfordre dig på et passende niveau (jf. figuren nedenfor). Så kan du komme igennem folkeskolen uden at behøve at anstrenge dig eller have lavet lektier, og så kan det være et spørgsmål om tid, før du rammer muren på et videregående studie.

Det er også sandsynligt, at du har kedet dig eller er fløjet under radaren.
Læs også: 7 myter om højtbegavede børn

Ad 2. Hvis du ikke er udpræget sprogligt eller matematisk begavet, kan du mangle succesoplevelser og have lav selvtillid, fordi hovedparten af fagene i folkeskolen fokuserer på netop det.
Læs også: Anderledes begavede bliver overset og understimuleret

Ad 3. Hvordan du har klaret dig i skolen og på studiet hænger også sammen med dit personlige præstationsmønster.

Hvis du har mest af det svingende præstationsmønster, kan du have præsteret bedst til eksaminerne. Hvis du har mest af det stabile præstationsmønster, kan du have fået gode årskarakterer, men ikke nødvendigvis præstere lige så godt under pres til eksamen. Hvis du har mest af det springvis præstationsmønster, har du sandsynligvis brugt hele skalaen alt efter om faget interesserede dig eller ej.

Test selv dit Præstationsmønster

Læs også: Begavede føler sig dumme i skolen

 

Normalfordeling i en skoleklasse og prioritering af ressourcer

 

“Hvorfor har jeg så ikke…”

Her kan du frit selv fylde ind, hvad du plejer at bebrejde dig selv, at du ikke har:

  • en kæreste/partner/ægtefælle
  • fået børn/stiftet familie
  • et stort hus/en bedre økonomi osv.

Igen synes der at være en forventning om, at hvis man har en høj IQ, så bør man da også have succes i sit privatliv. Have en partner, have stiftet familie, have styr på økonomien og i øvrigt have råd til at bo godt. Men der er ingen sammenhæng mellem det at have en høj IQ og de ting, der fylder i de flestes liv.

Rent statistik kan det være svært at finde en partner, der kan matche en intellektuelt – udover alle de andre parametre, der fylder, når man søger en partner. Hvis du eksempelvis er mellem de fem procent bedst begavede, er der dig og 4 andre på dit niveau eller over, hvis du i en tilfældig social sammenhæng er sammen med 99 andre personer. Der er simpelthen længere imellem snapsene og dem, du let og naturligt kommunikerer med. Derfor er der også en del begavede, der føler sig ensomme.

Læs evt. også: Belastende begavet – enlig kvinde i provinsen

Læs også:

 

 

Discover more from Belastende Begavet

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading