Belastende begavet – og med forkerte følelser
Da jeg – på opfordring fra medlemmer af min FB-gruppe “Potentialefabrikken” – gik i gang med at tage noter til dette indlæg, kunne jeg ikke lade være med at tænke:
At begavede er utålmodige og rastløse har jeg da skrevet om så mange gange før!
Men så kunne jeg mærke de følelser, der lå bagved, som blev ved med at nage:
I vores samfund er det ikke acceptabelt at være hurtig, utålmodig eller rastløs.
Vi skal allesammen være åh så forstående, tålmodige, vente på de andre og forklare alting en gang til – så alle kan komme med!
Det starter i folkeskolen, hvor mange begavede har oplevet:
- De bliver ikke udfordret
- De bliver før færdige med opgaverne end alle andre
- De risikerer at få flere kedelige opgaver, hvis de siger det
- De skal hele tiden vente på, at alle forstår det, der bliver sagt
Og det fortsætter på gymnasiet, hvor der suppleres med langsom undervisning og gruppearbejde med nogen, man ikke selv har valgt. Læs også: Fri os for gruppearbejde!
Når man nu har en racerbil mellem ørerne som kan køre 130+ km/t, skal man alligevel overholde de sociale færdselslove alle vegne; altså holde sig selv nede på samme tempo og niveau.
Selvom du sandsynligvis tænker:
Hvornår kommer de til sagen?
Hvornår kan vi komme videre?
Resultatet bliver nemt, at de begavede børn, unge og voksne føler sig forkerte. Eller at den måde, de har det, er forkert.
Kan du kende det?
Du må ikke være hurtigere eller bedre – blandt kvinder?
I jantelovens Danmark er det i mange sammenhænge stadig ikke socialt acceptabelt at være hurtigere, skarpere til at gennemskue komplekse sammenhænge, bedre til at formulere sig og argumentere, mere intelligent eller på andre måder overstråle klassekammerater eller kolleger – og slet ikke chefterne.
Og mens jeg skriver det, tænker jeg på min søde veninde fra min hjemby, som fortalte mig, at hun syntes, det var helt ok, når andre var dygtige. At hun da ikke oplevede det som et tabu. Dermed var jeg jo nødt til at sænke mine forsvarsparader og moderere mine kategorisk udtalelser.
For der findes trods alt mange arbejdspladser, hvor det er tilladt at være både dygtig, hurtig og intelligent. Heldigvis!
Min veninde er revisor. Ovenikøbet en af de første kvindelige registrerede revisorer hos det firma i den provinsby, vi kommer fra. Fordi hun havde evnerne og blev ved med at insistere på, at hun ikke ville sidde på kontoret med de andre kvinder, men ville ind og arbejde med regnskab sammen med mændene. Til sidst fik hun lov, og hun har klaret sig superfint. Blandt mandlige kolleger har hun ikke oplevet, at man ikke måtte være dygtig.
Det minder mig om, at de arbejdspladser, jeg trivedes bedst på, havde en ligelig kønsfordeling eller flest mænd. Hvilket mange andre begavede kvinder, jeg har talt med de seneste 10 år, også har oplevet.
Derimod er der mange begavede – måske især veluddannede kvinder – der oplever, at de hos det offentlige og på mere kvindedominerede arbejdspladser er tvunget til at skrue tempoet ned, lægge låg på deres idéer og holde sig selv nede for at passe socialt ind. En fik sågar ros af chefen for at gå med til kaffepause.
Hvad er din oplevelse?
Begavet, utålmodig og rastløs
Næsten alle begavede oplever det før eller siden, af og til eller tit:
- De må forklare ting igen og på andre måder
- De får at vide, at andre ikke forstår, hvad de siger
- De får besked på at tale langsomt, sige mindre eller vente
- Der bliver klaget over, at andre føler sig stødt over deres (utålmodige) facon
- De skal deltage i lange møder, hvor kollegerne bliver ved med at diskutere det samme – igen og igen
Så er der vel ikke noget at sige til, at de kan miste tålmodigheden og bliver rastløse?!
Læs også: Belastende begavet – fri os for lange møder!
Og du kender det sikkert:
- Ting skal diskuteres – til døde
- Initiativer bliver aldrig til mere end ord i et dokument, på et papir eller et whiteboard
- Beslutninger bliver forhalet og skal drøftes på højere niveau – uden at der sker noget
- Projekter sættes i gang, men stoppes eller løber ud i sandet
- De ting, der bliver til noget, kommer aldrig til at fungere, fordi de begavedes kommentarer ikke blev taget til efterretning
- Eller hvis det endelig lykkes, så bliver det i en underlig version, som chefen til gengæld tager æren for.
Så du tænker:
Hvorfor skal så mange mennesker bruge så lang tid på det?
Er det virkelig dét her, vi får løn for?
Hvor mange eksempler kan du komme med?
Utålmodig og rastløs i parforholdet
Det er et statistisk faktum, at hvis du eksempelvis er mellem de 5 % bedst begavede, så er du hurtigere, skarpere og har lettere ved at lære noget nyt, end 95 % af dem du møder i en tilfældig sammenhæng. Det gælder også, når du skal vælge partner:
Der er simpelthen længere imellem dem, der er på din bølgelængde og kan matche dig.
Hvis du samtidig bor i provinsen eller på landet, kan der være temmeligt langt mellem snapsene. Ikke for det, jeg har skam mødt og testet højt begavede landmænd, men det er ligesom ikke dem, man laver underholdende fjernsyn om.
Så hvis du ikke har været heldig at møde en på dit eget niveau, kan du opleve:
- At I ikke har de sammen interesser
- At de ikke kan følge dig, når du siger noget, eller I diskuterer
- At ting bliver talt til døde, men ingenting sker – udover at tiden går
- At de vil det samme som andre/naboerne/de fleste, men ikke det samme som dig
- At du føler dig uforløst – at der er sider af dig selv, du må holde skjult eller holde nede
Ud fra de mange samtaler med begavede af begge køn, er det min fornemmelse, at det ikke rigtigt er noget, man taler åbent eller ærligt om. Tit kommer det ud under samtalen, lidt beklagende og dybest set flovt:
Min kæreste er ikke rigtigt på samme niveau.
Igen synes der at være en subtil kønsforskel:
Mænd forventer ikke, at deres koner er lige så begavede, og det er ok, for de kan noget med mennesker, som de ikke selv er så gode til.
Kvinderne derimod er fortvivlede og ved inderst inde, at det kun er et spørgsmål om tid, før de mister tålmodigheden. Og de orker næsten ikke tanken om at skulle gå alt det igennem – en gang til!
P.S. Personligt har jeg været heldig med ham, jeg har nu har været gift med i over 25 år, men jeg gjorde det tidligt til et “godkendelseskrav” for potentielle kærester, at de skulle kunne spille skak. 😘
Hvordan fungerer/fungerede det i dit parforhold – er/var I på bølgelængde?
Læs også:
- Er du begavet uden at vide det?
- Belastende begavet – forstår de ikke, hvad du siger?
- 4 grunde til at begavede ikke gør karriere
- Belastende begavet – enlig kvinde i provinsen
- Belastende begavet – hvad sagde jeg?
- Hvorfor er høj IQ et større tabu end seksuel orientering?
Foredrag: Kan det være belastende at være begavet?
“Hvordan fungerede det i dit parforhold – var I på bølgelængde?”
NEJ desværre har vi aldrig været det. Jeg er her starten af i 2020, efter 13år med ham, kommet dertil at de endeløse diskussioner, gentagelser og spildte analyse forklaringer ER spildte ressourcer. Det eneste det gjorde for mig, var at dræne mig totalt. Der var så også lige den, indtil da ikke kendte, tvist på det hele at manden sansynligvis er Bipolar Ver2 Hans far, som døde før jeg lærte hans søn at kende, havde kraftig og invaliderende maniodepressivitet. Men da hele den familie er en flok af “det taler man ikke om, hverken i familien eller offentlig”, så var det ikke et kendt (anerkendt) faktum at tage med i “første date samtalen” Og egentlig date var det heller ikke, det var en præsentation for hinanden af min veninde under en byfest. Og så gik det egentlig bare fremad derfra, uden at stoppe op og analyser på ham/os/mig i det her.
Det har jeg så brugt de efterfølgende 13år på i frustration over hvorfor filan da vi altid havde de her diskussioner om alting. Det ligner slet ikke mig. Men NU forstår jeg omsider: jeg er væsentlig højere begavet, væsentlig længere fremme i skoene, væsentlig mere risikovillig, væsentlig mere analyseminded, væsentlig mere arbejdsom, væsentlig hurtigere til at komme frem til en konklusion/løsning, væsentlig mere hårdhudet (har haft et svært liv), væsentlig mere føle/tale menneske OSV OSV OSV
Så den dør er lukket nu. Og fremtidig kæreste (engang) skal være langt højere begavet.. hvordan jeg så end finder ham og hvor?