Høj IQ og følelser
Når du har en høj IQ, vil du være tilbøjelig til på et tidspunkt at kappe forbindelsen mellem dit hoved og kroppen med alle de besværlige følelser. Det er sket for langt de fleste af dem, der konsulterer mig.
Resultatet er, at du tænker og analyserer følelserne i stedet for at føle dem. Når du arbejder med din personlige udvikling, kommer du mere i kontakt med dine følelser. Det kan være hårdt, men det er også der, hvor du virkelig rykker.
Hvis jeg skal forklare det symbolsk med fotoet af kornmarken, så er empati indlevelsen i skyernes skiftende farver og formationer på himlen, mens sensitivitet er dine utallige, bøjelige strå i kornmarken.
Læs her om 4 forskelle mellem at have høj eller normal IQ og
Fordele og ulemper ved at være ekstra intelligent
Er du empatisk eller sensitiv?
Definitioner ifølge Den Store Danske:
- Empati, indføling i en person eller andet levende væsen, ofte i følelsesbetonede situationer; evne til at indleve sig i og sætte sig i en andens sted
- Sensitiv betyder følsom eller letpåvirkelig.
I personlighedstesten måles begge dele:
- Empati – indlevelsesevne måles på en skala fra 5-100, hvor de fleste scorer omkring 50 – en score på 80+ betyder meget høj grad af empati, og tilsvarende betyder en score under 20 en meget lav grad af empati (minimum score er 5)
- Sensitivitet måles også på en skala fra 5-100 og er kombination af mental modstandskraft og personlig bearbejdning – men her er det omvendt, for jo lavere score du har, desto mere sensitiv er du.
Hvis du er empatisk over gennemsnittet, kan du nemt mærke, hvad de andre føler. Du kan ligefrem reagere med vrede, hvis nogen bliver behandlet dårligt, og hvis andre er kede af det, kan du også få blanke øjne.
Hvis du derimod er meget sensitiv, er det mere dine egne følelser, du mærker.
Empatisk ekstrovert og sensitiv introvert
Siden 2010 har jeg testet flere hundreder med personlighedstesten, og det har undret mig, at der syntes at være en klar sammenhæng mellem empati og ekstroversion, mens sensitiviteten syntes tilsvarende mere udtalt hos introverte. Men egentlig er det logisk:
Ekstroverte retter energien udad mod andre – og andres følelser => empati
Introverte retter energien indad mod sig selv – og egne følelser => sensitivitet
Det er bare sådan, det er.
Mange har rigtigt svært ved at acceptere, at de scorer lavt på empati. Sikkert fordi det – ligesom at være ekstrovert – tillægges stor, positiv værdi i samfundet. Men at være empatisk er hverken bedre eller dårligere end at være sensitiv. Og der er både fordele og ulemper ved begge dele.
Fordele og ulemper ved høj IQ og empati
Fordelen ved at have en høj IQ koblet med stor empati er, at du har meget nemt ved at forstå og mærke andres følelser. Med din empati registrerer du små ændringer i andres mimik og kropssprog. Og du har sikkert allerede tidligt i dit liv brugt din høje IQ til at indsamle store mænger data på, hvad der kendetegner hvilke følelser. Registreringen sker nærmest automatisk og ubevidst, samtidig med at du bevidst tolker på og kategoriserer deres følelser. Så du kan forstå, hvorfor og hvordan de reagerer, som de gør.
Ulempen ved at have en høj IQ kombineret med stor empati er, at du kan have svært ved at mærke og forstå dine egne følelser. Du er så meget ovre på de andres banehalvdel, at du først forsinket – typisk når du bliver alene – kan mærke dine egne ret diffuse følelser. Og så må du i gang med at analysere, hvad det egentlig er, du føler. Hvorfor du – nærmest ud af det blå og helt uforklarligt – kan blive ked af det og mærke, at din krop spænder op alle vegne. Din krop ved nemlig godt, hvad du føler.
Fordele og ulemper ved høj IQ og sensitivitet
Fordelen ved at have en høj IQ koblet med stor sensitivitet er, at du har nemt ved at mærke dine egne følelser. Du kan stadig være tilbøjelig til at reagere forsinket og have behov for at tænke over og analysere dine følelser. Men du er ærlig og ved præcist, hvordan du har det. Fordi dine følelser er så tydelige og fylder hos dig. Uanset om de er positive eller negative.
Ulempen ved at have en høj IQ kombineret med stor sensitivitet er, at du kan være omvendt selvcentreret og tro, at det er andres følelser, du mærker. At en anden persons tavshed, reaktioner eller handlinger har noget med dig at gøre. Men andres følelser og reaktioner behøver ikke at have noget som helst med dig at gøre.
Tager du hensyn til de andre eller dig selv?
I personlighedstesten kan det yderligere kombineres med personlighedstrækket hensyntagen, der også måles på en skala fra 5-100, hvor de fleste scorer omkring 50. Jo højere du scorer, desto mere tager du hensyn til de andre, og jo lavere du scorer, desto bedre er du til at tage hensyn til dig selv.
Jo mere hensynsfuld du er, desto mere pleasende kan du være. Spørgsmålet er, om det er de andres, eller det i virkeligheden er dine egne følelser, du tager hensyn til.
Med en høj score på hensyntagen kombineret med stor empati, tager du automatisk hensyn til andres følelser. Du kan være bange for at såre, skuffe, gøre andre vrede eller kede af det. Andres reaktioner er som kontant afregning på dine ord og handlinger. Derfor kan du have tendens til at glemme dig selv, og måske kan du slet ikke mærke dine egne behov eller grænser.
En høj score på hensyntagen kombineret med stor sensitivitet kan gøre dig tyndhudet, nærtagende, irritabel og kortluntet. Især når du ikke får passet på dig selv. Derfor vil du være tilbøjelig til at tage de hensyn til andre, du ville ønske, de tog til dig.
En lav score på hensyntagen gør det til gengæld meget lettere for dig at mærke dine egne behov, sige nej og markere dine grænser.
Kan du både være meget empatisk og sensitiv?
Ja. Men oftest vil du være mest en af delene. Præcist som du vil være mest introvert eller ekstrovert. Hvis du både er meget empatisk og sensitiv, vil følelserne ligesom multipliceres, så de fylder, og det kan være svært at skelne mellem andres og dine egne følelser. Tilsvarende kan din hang til at analysere og forstå følelserne multipliceres af din IQ.
Personligheden er en ekstremt kompleks konstruktion, hvor nogle træk – f.eks. sensitivitet – er medfødte, mens andre – f.eks. hensyntagen – kan være tillærte. Dertil kommer, at vi livet igennem i høj grad formes af vores oplevelser, traumer, erfaringer og tilmed de jobs, vi har. Det gør billedet endnu mere komplekst, fordi visse træk kan blive undertrykt og andre overudviklet, helt enkelt for at overleve, passe på os selv eller for bedre at lykkes på studier og i erhvervslivet.
Derfor kan du af årsager i opvæksten være overudviklet empatisk og tillært ekstrovert, mens du egentlig er undertrykt sensitiv og introvert.
Når du – måske sent i livet – får de rette, trygge rammer og beslutter dig for at arbejde med din personlige udvikling, kommer du på en intens indre rejse, hvor din ægte personlighed endelig folder sig ud. Det er den vildeste og smukkeste rejse, du kan komme på.
Bedste hilsner din rejseguide
Ann C.