Skjuler du generelt din høje IQ?
Rigtigt mange af de 10 % bedst begavede har tidligt lært, at de skal tie stille og holde lav profil for ikke at blive dømt af Janteloven og udstødt af fællesskabet.
Problemet ved at have en høj IQ er, at andre kan komme til at føle sig dumme.
Så de mest intelligent dukker sig. Holder deres viden for sig selv. Undgår at få for megen opmærksomhed. Eller udvikler ligefrem en strategi til at være så usynlige som muligt. Et helt liv!
De bliver som menneskelige Bonzai-træer. Forkrøblede. Underkuede. Og deres uendelige potentiale visner bort.
Det er så sørgeligt. Uendeligt sørgeligt.
For dem selv og alt det liv, de kunne have levet.
For arbejdspladserne og samfundet – alt det ubrugte potentiale, den kreativitet og de visionære idéer ingen får glæde af.
Derfor er det min mission at hjælpe de 10 % bedst begavede til at få bedre liv!
Og selvom du måske er 50+ er det langt fra for sent.
Skjulte du din høje IQ i folkeskolen?
Lærte du allerede i folkeskolen at skjule din høje IQ?
At du skulle tie stille med din viden og lade de andre svare? Også selvom de ikke kunne svare eller svarede forkert.
Blev du stemplet som stræber, professor eller nørd?
Blev lærerne irriterede over dine mange spørgsmål, eller når du korrigerede dem?
Kom du til at afbryde og sige for meget, så du blev sendt uden for døren, eller gav du op og holdt din mund?
Kedede du dig ulideligt i timerne?
Eller blev du automatisk udnævnt til at være hjælpelærer?
Var du anderledes end dine jævnaldrende, havde andre interesser og søgte mod de ældre børn eller voksne? Fordi dine jævnaldrende ikke rigtigt sagde dig noget.
Blev du holdt udenfor eller mobbet af de andre børn?
Hvis du har oplevet det, har din skoletid sikkert været en laaaang ørkenvandring mellem pinefulde frikvarterer og alt for få undervisningstimer, hvor du reelt kunne få lov at lære noget. Hvor du skulle anstrenge dig bare en lille smule. Eller hvor du faktisk kunne få lov at shine.
Personligt var højdepunkterne fra mine første 10 års skolegang, da vi i dansktimerne i udskolingen fik lov at give den gas i vores eget tempo med kopiark og meget forskellige opgaver i en tekstbog. Samt engang i mellemskolen hvor nogle af os konkurrerede om først at få løst alle ekstraopgaverne i Hej Matematik.
Hvad er det bedste, du tager med din fra folkeskolen?
Hvornår kunne du få lov at være, som du er, og vise, hvad du kunne?
Skjuler du din høje IQ på arbejdspladsen?
Har du lært at holde din mund til møderne? Fordi de andre alligevel ikke kan følge eller forstå dig.
Får du at vide, at du skal tage Ja-hatten på og ikke være så kritisk? Fordi du påpeger noget af det, der ikke kan lade sig gøre eller er på vej til at gå galt.
Er du tæt på at implodere, når du er tvunget til at høre på undervisere eller kolleger, som taler langsomt, gentager sig selv eller overforklarer alting?
Har du fået ballade, fordi du viste initiativ og satte ting i gang? Fordi der lige manglede et eller andet, eller din chef ikke var helt klar endnu.
Må du parkere dine idéer til forbedringer og optimeringer? Fordi de andre foretrækker plejer.
Så kan dine arbejdsdage være meget, meget lange og decideret drænende. Og du keder dig sandsynligvis bravt.
Hvad er det bedste, du har oplevet på nuværende og tidligere arbejdspladser?
Hvornår har du fået lov til at udfolde dit potentiale og vise, hvad du kan?
Prøv evt. Boreout-testen
Skjuler du din høje IQ privat?
Har du en oplevelse af, at du må skjule væsentlige sider af dig selv, fordi du er bange for at falde udenfor og blive fordømt?
Må du tit lægge bånd på dig selv for ikke at afslutte andre sætninger? Fordi du ved præcist, hvad de er på vej til at sige.
Oplever du gang på gang, at din partner ikke kan tænke lige så langt og forudse det samme, som virker indlysende for dig?
Kommer du nogle gange til at sige noget helt skævt eller måske provokerende? Fordi samtalen synes at køre i tomgang eller bare er jævnt uinteressant.
Har du fået at vide, at du virker arrogant? Fordi du ikke straks siger ja til at mødes med en tilfældig.
Finder du på alle mulige undskyldninger eller melder dig syg? Fordi du ikke orker at deltage i diverse familie- eller skolearrangementer.
Hvor meget af det kan du genkende?
Har du fundet nogen, der sender på samme frekvens?
Skjuler du din høje IQ af frygt for… alt muligt?!
Er du bange for, hvad der sker, hvis du ikke bliver ved med at skjule din høje IQ? For det har du gjort det meste af dit liv, hvis ikke altid…
Frygter du at blive udstødt af gruppen – på jobbet, i familien eller din omgangskreds? Må du hver dag vælge at undertrykke dig selv, fordi du er bange for ikke at blive rummet som du er?
Skjuler du din høje IQ af frygt for at være for meget – så der ikke er nogen, der har lyst til at være sammen med dig? Så du bliver ensom…
Skal du hele tiden iagttage de andre, holde dine tanker og meninger for dig selv, når du er blandt kolleger? Fordi du ikke stoler på, at de kan acceptere dig.
Er du bange for at freden, magtbalancen og kærligheden ikke kan bære, hvis du viser din partner, hvordan du i virkeligheden er?
Har du en oplevelse af at være nødt til hele tiden at spille skuespil for at passe ind og blive tålt i sociale sammenhænge? Og går du og gruer for, at de finder ud af det? At du bliver gennemskuet og afsløret?
Er du grundlæggende bange for at være for meget, forkert, for anderledes? Så du umuligt kan passe ind nogen steder, hvis du slapper af og er dig selv?!
Meget af din frygt kan hænge sammen med impostor-fænomenet. Hvor du har en helt skæv selvopfattelse og frygter at blive afsløret.
Prøv selv Impostor-testen
Hvorfor bliver du ved med at skjule din høje IQ?
Kan jeg ikke bare skrive til dig, hvad du skal gøre for at turde stå ved dig selv og din høje IQ?
Nej.
Dels fordi du kan have mange gode grunde til at skjule din IQ – f.eks. virkeligt dårlige erfaringer fra flere fronter i dit liv. Så din bagage tynger dig.
Dels kan dine relationer og afhængigheden af dem holde dig fast i en bestemt rolle. Hvor der ikke er plads til, at du kan give udtryk for dine intelligente tanker.
Dels kan du have tanke- og handlingsmønstre, der er grundlagt tidligt og derfor er mere end vanskelige at ændre.
Dels kan en omfattende frygt gøre dig handlingslammet.
Men frem for alt: Hvis det var så nemt at ændre, havde du da gjort det for længst!
Til gengæld kan jeg give dig selvindsigt, øvelser og værktøjer til gradvist at ændre dine mønstre og slippe fri af frygten. Ligesom jeg støtter og følger dig tæt i hele dit udviklingsforløb. Som jeg har gjort med flere hundreder andre siden 2012. Og når du er klar og har erkendt, at du har brug for hjælp, så er jeg der.
Skriv til mig: Annc@potentialefabrikken eller ring på 23934841.
Jeg glæder mig til at høre fra dig og hjælpe dig videre.
Bedste hilsner
Ann C. Schødt
Dette er min taktik at skjule hvem jeg virkelig er.
Men for nyligt var jeg til samtale med min afdeling leder og sagde hvem jeg virkelig er og hvad jeg har brug for. Hun lyttede og sagde at jeg havde skjult mig godt, men sagde at dette skulle da også komme firmaet til gode,dette kom som en positiv overraskelse for mig. Men jeg bryder mig ikke om at de kan se mig dette har jeg svært ved pga de forventninger jeg tror andre har