Er du ubevidst begavet?
Når du er ubevidst begavet, kender du ikke din IQ, men du kan genkende rigtigt meget af det, jeg skriver om på bloggen. Du føler dig både set, spejlet og ramt. Som en læser skrev til mig:
Har du været inde i mit hoved?!
Det har jeg jo ikke. Jeg beskriver bare de adfærdstræk og udfordringer, jeg kan se går igen hos de fleste af de 10 % bedst begavede, som jeg har talt med og mødt gennem mit arbejde med personlig udvikling for netop dem.
De mest typiske kendetegn, har jeg samlet i denne selvevaluering: Er du belastende begavet?
Læs også: Er du begavet uden at vide det?
Her er 4 mulige grunde til, at du ikke vil kende din IQ:
1. Du tror ikke, det ændrer noget at kende din IQ
Det gør det. At kende din IQ kommer til at ændre din selvopfattelse markant. Lidt ligesom at få en diagnose. Bortset fra at intelligens ikke er noget, man fejler. 😉
Pludselig kan du forstå dig selv meget bedre. Hvorfor du ikke er som de andre. Hvorfor du tænker og handler, som du gør. Brikkerne falder på plads en efter en. I forhold til din skolegang, studiet – eller mangel på samme – og dit arbejdsliv.
Med den ændrede selvopfattelse sker der ofte flere ting.
Du kan blive lettet. Fordi du endelig begynder at forstå dig selv og dine relationer til andre. Meget bedre. Sådan en ahaoplevelse.
Du kan blive ærgerlig. Fordi der ikke er nogen, der har fortalt dig det noget før. Så du kunne have brugt dit potentiale væsentligt bedre. Det kunne måske have sparret dig for nogle nederlag og dårlige oplevelser, fordi du forsøgte at passe ind de forkerte steder.
Du kan blive forbandet. Fordi personer i din omverden så tit har misforstået dig. Har fået dig til at føle dig dum og forkert. Så det har undermineret dit selvværd.
Du kan få styrket din selvtillid. Fordi du rent faktisk har potentialet til at kunne lære det, du sætter dig for. Hvis du tænker tilbage, har du jo haft succes med ting, som du ikke på forhånd var sikker på at lykkes med.
Frem for alt: Du kan ændre din fremtid…
Læs også: Ubevidst begavet og ubevidst anderledes
2. Du er bange for at kende din IQ, fordi du føler dig dum
Når du gang på gang har oplevet, at andre ikke forstår, hvad du siger, har du sandsynligvis følt dig dum. Fordi du åbenbart ikke kunne forklare tingene og gøre dig forståelig.
Derfor er du også vildt bange for at tage en IQ-test. For den vil sikkert vise, at du er helt normalt begavet eller ligefrem under gennemsnittet. Testen vil bare bekræfte, at du er dum!
Dine karakterer i folkeskolen var måske ikke prangende. Nærmere gennemsnitlige. Men du lavede jo heller ikke dine lektier, vel?
Du kan også være en af dem, der ramte muren på gymnasiet, fordi du kom bagud med afleveringsopgaverne, kedede dig bravt og/eller havde for meget fravær. Så du kom lige netop igennem – med et snit du alligevel ikke kunne bruge til noget.
Du kan selvfølgelig også være en af dem, der har fået gode karakterer. Men det var jo kun, fordi du var flittig eller heldig. Sådan tænker de fleste impostor-ramte. De undervurderer nemlig deres egne evner.
Men altså: Du er ikke dum.
Læs også: Ubevidst begavet: Derfor føler du dig dum
3. Du vil ikke kende din IQ, fordi du helst vil være helt normal
Netop det, at du tænker sådan, er et tegn på, at din IQ er højere end hos gennemsnittet. Fordi du inderst inde godt ved, at du ikke er som alle andre.
Jeg har altid følt mig underlig!
Din indre oplevelse af dig selv – hvor uklar og udefinerbar den end må være – er altid mere ægte, end det du viser andre. Uanset hvor meget du forsøger tilpasse dig, ved du godt, at du ikke er som dem. Det er indøvet adfærd. Og det er for så vidt fint, fordi det gør det muligt for dig at begå dig socialt i forskellige sammenhænge. Som hvis du holder et foto af dit ansigt op foran dit rigtige ansigt. Fotoet er en socialt accepteret og adapteret maske. Fotoet er ikke dig.
Når du får tal på din IQ, bliver det også tydeligt, hvor anderledes end gennemsnittet du er. Hvis du er mellem de 5 % bedst begavede, er du faktuelt anderledes end 95 % af dem, du tilfældigt møder. (Begavede bruger typisk også hele skalaen i personlighedstesten.) Jo højere IQ, desto mere anderledes er du.
At erkende, hvor anderledes end gennemsnittet du er, kan godt gøre lidt ondt. Fordi du må slippe din illusion om normalitet.
Men: Når du begynder at acceptere dig selv, som du er, får du det generelt bedre.
Læs også: Hvornår opgiver du at blive normal?
4. Din uvidenhed om din IQ er uforpligtende
Hvis du ikke kender din IQ, behøver du heller ikke at forholde dig til den. Men det gør de andre du omgås.
Mange har stereotype forestillinger om, hvad det vil sige og medføre at være begavet. Vrangforestillinger, som begavede må afkræfte:
- At man kan lide at læse bøger og er veluddannet
- At man er et åbenlyst top 100 talent med en kometkarriere
- At man er god til at bruge sit hoved, men er skabt med 10 tommeltotter og er elendig til sport.
Men de sammenhænge er der ikke nødvendigvis. Faktisk langt fra. Begavede er lige så forskellige som alle andre:
- En del begavede – nok især mænd – læser aldrig skønlitteratur, men surfer sig gennem utallige artikler på nettet, ligesom de får møvet sig igennem de vigtigste og mest nødvendige fagbøger. Eller hører lydbøger og podcasts.
- Der findes højt begavede (medlemmer af Mensa), som aldrig har fået gennemført en uddannelse og derfor arbejder som ufaglærte.
- Topledere i erhvervslivet er ofte mellem de 1-5 % bedst begavede, men de såkaldte talenter kan sagtens være kvikke normaltbegavede, som er vant til at knokle for at skabe resultater og desuden forstår at spille det politiske spil.
- Peter Hjuler (som har været i forløb) valgte f.eks. at forlade jobbet i en offentlig styrelse for at blive snedker i sit eget firma: Hjuler Design.
Konklusion: Din begavelse er et potentiale. Og det er op til dig, hvad du stiller op med det.
Læs også:
Belastende begavet: Jamen, jeg er jo ikke god til…alt!
Derfor vil du ikke vide, om du er begavet
Din IQ er ikke kun et tal
Jo, men det er jo bare et tal!
Ja. Din IQ er et tal ligesom din skostørrelse. Eller rettere flere tal. Alt efter IQ-testen og dagsformen. Præcist som skostørrelser kan variere efter model og skomærke. Men grundlæggende må vi slå fast, at hvis du har store fødder, så er de større end gennemsnittet, og det vil føles ubehageligt at skulle presse dem ned i en mindre skostørrelse. Det samme gælder, hvis du har en høj IQ og føler dig tvunget til at lade som om du er gennemsnitligt begavet.
Læs også: Bryd tabuet: Hvis bare IQ var som skostørrelse
Med de mange, jeg gennem årene har testet, har jeg naturligt nok oplevet flere, der har klaret sig gennemsnitligt i intelligenstesten. Fordi de har været vildt nervøse, er gået i stå eller på andre måder har blokeret undervejs. Så bliver resultatet lavere og ikke retvisende for deres faktiske IQ.
Stress, mangel på søvn, forstyrrelser, nervøsitet, impostor-tanker (jeg er jo dum/nu bliver jeg afsløret), diagnoser og generel mistrivsel kan gøre, at du scorer lavere i IQ-testen.
Til gengæld har jeg oplevet mange flere, der scorede væsentligt højere, end de selv havde regnet med.
Prøv selv den gratis IQ-test på Illustreret Videnskab
