Er du i tvivl, om du er intelligent?
Den tvivl er faktisk ret normal at have for netop de 10 % bedst begavede.
Hvis du er i tvivl, kan der typisk være tre grunde:
- Du omgås nogen, som er på samme niveau – og så er du jo ikke mere begavet
- Du er ramt af impostor-fænomenet – så du undervurderer dig selv og overvurderer andre
- Din IQ ligger på grænsen – enten til de 2 % eller de 10 % bedst begavede.
Du kan undersøge det nærmere og blive klogere på dig selv:
Ad1. Tror du, de ville omgås dig, hvis du var mindre begavet end dem? Spørg de mest intelligente af dem!
Ad 2. Hvem er det helt præcist, du sammenligner dig med? Kan du reelt sammenligne dig med dem?
Ad 3. Prøv flere forskellige intelligenstests. De varierende resultater kan være en forklaring på din tvivl.
Der kan også være andre grunde til din tvivl, f.eks. at du er blevet overset og/eller har en diagnose.
Hvis du er bange for at få testet din IQ, kan du med fordel begynde med denne selvevaluering – det er ikke en test, men blot de typiske kendetegn.
Tjek selv: Er du belastende begavet?
IQ normalfordeling – grupperinger
Tvivler du på din intelligens, fordi du ikke er højt begavet?
En del af dem, der henvender sig til mig, har taget en eller flere IQ-tests og er skuffede over resultatet:
Jeg er ikke højt begavet – så er jeg jo slet ikke begavet!
Hvis testen viser, at du er ikke højt begavet, kan der være to forklaringer:
- Det er rigtigt, at du ikke er blandt de 2 % bedst begavede
- Det er faktisk ikke rigtigt, men du har en diagnose, tal- eller ordblindhed, som skjuler din høje IQ.
Til gengæld kan testen vise, at du er blandt de 3-10 % bedst begavede, også kaldet velbegavede. Så kan du ikke blive medlem af Mensa, men du vil stadig kunne genkende dig selv i mange af blogindlæggene om at være belastende begavet.
IQ’en eller intelligenskvotienten viser, hvordan du har klaret dig i testen sammenlignet med andre (normgruppen), og intelligensen er normalfordelt. Medianen for en given IQ-test vil altid være 100 svarende til gennemsnittet for befolkningen. Dog har PTL et højere gennemsnit, fordi normgruppen består af 3000 ledere og funktionærer i alderen 20-65 år, og de er ikke repræsentative for befolkningen.
Du kan i øvrigt ikke sammenligne IQ-tallet for forskellige tests, når du ikke kender standardafvigelsen (SA) for testene.
Her er nogle eksempler:
- IQ-test Illustreret Videnskab – SA 16 – højt begavet 132+
- IQ-test Mensa – SA 15 – højt begavet 130+
- People Test Logik – SA 12,5 – højt begavet 126+
Hvis du f.eks. scorer 125 i en af de tre tests, så er du velbegavet. Du er stadig mere intelligent end gennemsnittet – omkring 100 – og du er mellem de 10 % bedst begavede.
Du tvivler på din intelligens, fordi du er velbegavet
Du kan være velbegavet på to måder:
- Bred intelligens – du ligger over gennemsnittet på flere områder
- Smal intelligens – du er højt begavet inden for 1-2 områder, men normalt begavet inden for andre
Velbegavede kan derfor på et eller flere områder opleve, at nogle opgaver er lette, mens andre er mere udfordrende. De kan sammenligne sig med andre og komme i tvivl om deres intelligens. Både den ene og den anden vej.
Hvis det er nemt for mig, så er det jo også nemt for alle andre!
Hvis noget er svært for mig, så er jeg ikke lige så intelligent som de andre!
Sammenligningerne øger tvivlen. Men du er nok ikke helt realistisk. Derfor plejer jeg at anbefale en IQ-test, så du får tal på din IQ, og det bliver mere faktuelt. Tag en IQ-test for sjov og bare for din egen skyld.
- IQ-test Mensa – for sjov
- IQ-test Illustreret Videnskab – bred og gratis
Du behøver jo ikke fortælle nogen om resultatet. 😉
Du tvivler på din intelligens, fordi du er blevet overset
Der kan være flere grunde til, at din intelligens er blevet overset. En af ulemperne ved at være velbegavet er, at du ikke skiller dig markant ud fra gennemsnittet.
Du er underlig, men ikke underlig nok…
Du klarer dig godt, men ikke iøjnefaldende godt…
Du har talenter, men bliver ikke set som et toptalent…
Derfor var der ikke nogen, der var opmærksom på din højere IQ i skoletiden. Især fordi du ikke fik topkarakterer – i alle fag.
Lærerne vurderede, at du klarede dig godt, fordi du var mere flittig og velforberedt. Det er typisk for personer med det stabile præstationsmønster.
Læs: Bliver dine præstationer overset?
Eller du brugte hele karakterskalaen – alt efter fag og interesse. Måske var du også ret doven. Det er typisk for personer med det springvise præstationsmønster.
Læs: Drop to-do-listen og slug chokoladefrøen!
Din intelligens kan også være blevet overset, fordi du er ordblind eller har en diagnose. Det kan trække ned i en intelligenstest.
Læs: Skjuler din høje IQ en ADHD-diagnose?
Læs også:
- Er du begavet uden at vide det?
- IQ-test: Er du normaltbegavet, velbegavet eller højtbegavet?
- Jamen, intelligens er jo mange ting
- Ubevidst begavet: Derfor føler du dig dum
- Intelligent – jeg tør ikke få min IQ testet!
- 4 myter om høj IQ, de begavede selv tror på
- Belastende begavet: Hvorfor har jeg ikke opnået mere, end jeg har?
