Foto: Ann C. Schødt
Begavede tror, de skal vide alt og være gode til alt
Rigtigt mange af de begavede, som jeg har talt med gennem årene, har en ret fastlåst opfattelse af, hvad det vil sige at være begavet:
Så er man god til matematik!
Hvis man har en høj IQ, har man også en god hukommelse.Så klarer man sig godt i skolen – og gør karriere!
Når man er begavet, kan man også forklare tingene, så – alle! – andre kan forstå det.
Når de ikke selv synes, at de lever op til de kriterier, tror de ikke selv på, at de er begavede. Men intelligens er mange ting og forskellige IQ-tests måler forskellige kognitive evner.
Mange begavede decideret bange for at tage en IQ-test:
Hvad nu, hvis den viser, at jeg bare er helt normal? Eller at jeg er dum?!
Begavede undervisere kan i øvrigt opleve, at de har nemt ved at forklare deres elever alt, men hvis de skal forklare deres kolleger noget, går kommunikationen tit skævt, så de begavede føler sig dumme, misforståede eller dårlige til at forklare sig. Det kan hænge sammen med, at de tror, at deres kolleger er på samme niveau som dem selv – hvad de så ikke er.
Læs også:
Intelligent: Jeg tør ikke få testet IQ
Er du begavet uden at vide det?
”Jamen, jeg er jo ikke god til matematik!”
Af en eller anden grund er det en udbredt opfattelse, at hvis man er dårlig til matematik, kan man ikke være højt begavet eller særligt intelligent i det hele taget. Men det matematisk-logiske er kun ét aspekt af de kognitive evner.
WISC-testen som bruges til at teste børn består af 10 deltests og måler intelligensen inden for 5 overordnede områder:
- Sproglig forståelse – ligheder, ordforråd
- Visio-spatial – blokmønstre, visuelle puslespil
- Ræsonneringsevne – matricer, figurvægte
- Arbejdshukommelse – talspændvidde, visuel genkendelse
- Bearbejdningshastighed – kodning, figursøgning
Dette er blot et eksempel til at vise, at intelligens kan måles på flere måder – her uden matematik eller regneopgaver. I People Test Logic er der opgaver inden for regning/matematik, hvilket der også er i den på Illustreret Videnskab. I den, som anvendes af Mensa, er der hverken tal eller bogstaver. Det er kun figurer, og den kan derfor give et retvisende billede, selvom personen måske er ordblind eller mindre god til regning. (At der alligevel tit er et sammenfald mellem resultatet og matematiske evner, hænger sammen med det logiske i testen.)
Prøv selvevalueringen (ikke en IQ-test: Er du belastende begavet?
”Jamen, jeg er dårlig til at huske ting…”
Nogle begavede har klæbehjerne og synes at kunne huske alt. Så de har let ved at imponere andre med deres viden og hukommelse. De har med andre ord en stor harddisk.
Mange andre begavede kan være distræte eller have svært ved at huske bestemte ting – især hvis det ikke interesserer dem eller de ikke kan se, hvorfor de skal huske det. Det kan være alt fra aftaler og ting, de lige har fået at vide, til navne, ansigter, datoer og almindelig paratviden.
Nogle gange er et udtryk for selektiv hukommelse – at de kun husker det, der er relevant eller interessant for dem. Andre gange er det ligesom et sort hul inde i hjernen, hvor data forsvinder for altid…
Til gengæld kan de huske de mærkeligste ting – af grunde de ikke altid selv forstår – og huske som elefanter, når det handler om dårlige oplevelser eller noget, de engang fandt enormt spændende at fordybe sig i og vide alt om.
Hukommelsen er blot ét aspekt af intelligensen, og den kan trænes. Begavede har blot potentialet til at kunne huske mere og/eller hurtigere at kunne optrænes til at huske meget. Hvis de altså er motiverede for det…
”Jamen, jeg klarede mig ikke særligt godt i skolen…”
En metaundersøgelse, jeg desværre aldrig har kunnet opdrive, skulle vise, at de studerende, som klarer sig bedst og får gode karakterer har en IQ omkring 118, dvs. de ligger i den øvre ende af normalområdet (uanset om IQ-testen har en standardafvigelse på 15 eller 16).
Mange af de højtbegavede (øverste 2 %) har derimod ikke behøvet lave lektier i folkeskolen og har alligevel fået gode karakterer, fordi niveauet var lavt. Derfor har de ikke fået lært at have nogle ordentlige arbejdsvaner. De kan have været dovne, haft svært ved at få ting gjort færdigt til tiden og have mødt muren på ungdomsuddannelsen eller det videregående studie, hvor der blev stillet langt større krav i form af afleveringsopgaver og selvstudie.
De kvikke – øvre ende af normalområdet – har derimod været vant til at skulle yde en indsats for at få gode karakterer. Den flid og ihærdighed får de gavn af, når de læser videre, og derfor kan de klare sig bedre bogligt og akademisk end deres medstuderende med højere IQ.
En høj IQ er altså ikke ensbetydende med, at du også får gode karakterer. Men: hvis du nu samler på 12-taller på universitetet, kunne det jo godt være, at din IQ faktisk lå i de øverste 5 % – selvom du ikke selv mener, at du er særligt begavet.
Det kan man kun finde ud af med en IQ-test.
Læs også 4 forskelle mellem at have høj eller normal IQ
”Jamen, jeg kan jo ikke blive medlem af Mensa.”
Hvis du er velbegavet, er du mellem de 3-10 % bedst begavede og kan ikke umiddelbart blive medlem af Mensa, som er for personer, der er blandt de 2 % bedst begavede i befolkningen.
Men som velbegavet oplever du stadig mange af de samme udfordringer og problemstillinger som højtbegavede møder:
- Bagsiden af begavelsen
- Belastende begavet og belastende ensom
- Belastende begavet: Hvorfor forstår de ikke, hvad jeg siger?
- Belastende begavet – fri os for lange møder!
- Belastende begavet: Hvorfor kan jeg aldrig falde til ro?
- Belastende begavet: Tilhører du en tabuiseret minoritet?
”Jamen, hvorfor har jeg så ikke opnået mere?”
Ligesom der ikke er en 1-til-1 sammenhæng mellem en høj IQ og gode karakterer på studiet, er der heller ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem din høje IQ, og din oplevelse af succes i dit arbejdsliv eller tilværelsen i øvrigt.
Det har jeg også skrevet et par blogindlæg om:
- 4 grunde til at begavede ikke gør karriere
- 4 grunde til at begavede er uden for arbejdsmarkedet
- Belastende begavet: Derfor tilpasser du dig og holder lav profil
- Belastende begavet: Hvorfor har jeg ikke opnået mere, end jeg har?
Det kan også hænge sammen med, at du er ramt af impostor-fænomenet, som er en slags mindreværdskompleks, der især rammer de begavede. De sammenligner sig med de allerbedste inden for deres felt og forventer af sig selv, at de skal vide og kunne lige så meget som dem. Også selvom de er nye inden for området.
Derfor rammer impostor-fænomenet især de mest intelligente og introverte.
Prøv selv impostor-testen
